Artikel top billede

(Foto: Frederik Danvig)

Apple: Derfor var der eksplosioner på fabrikker

Apple har fundet årsagen til flere eksplosioner på selskabets kinesiske underleverandørers fabrikker.

Læs også:

Apple efter kæmpe-audit: Sådan er forhold på fabrikker.

Computerworld News Service: Apple bekræfter, at eksplosioner sidste år på kinesiske fabrikker tilhørende to af selskabets underleverandører var forårsaget af for meget aluminiumsstøv i luften.

I sin årlige rapport om sine underleverandørers tiltag inden for arbejdssikkerhed, arbejdernes rettigheder og miljømæssig påvirkning, oplyser Apple, at eksplosionerne sidste år på fabrikker drevet af henholdsvis Hon Hai Precision Industry - der er bedre kendt som Foxconn - og Pegatron er blevet sat i forbindelse med luftbåren aluminiumsstøv.

Eksplosionen på Foxconns fabrik i maj 2011 i Chengdu i Kina dræbte fire personer og sårede 18.

En eksplosion i december på en fabrik i Shanghai drevet af RiTeng Computer Accessory, der er datterselskab til Pegatron, sårede 59, oplyser Apple.

I andre rapporter er det tidligere blevet angivet, at der ved sidstnævnte hændelse blev såret 61.

Brændbart støv

Begge eksplosioner var ifølge Apples rapport forårsaget af brændbart aluminiumsstøv.

Ved hver hændelse blev der i medierne da også omgående peget på aluminiumsstøv - der opstår i forbindelse med fræsning og slibning af unibody-kabinetterne på produkter fra Apple såsom iMac, MacBook og iPad - som en sandsynlig del af årsagen.

Meget fine partikler af alle mulige materialer kan udløse en eksplosion, oplyser Brian Edwards, der er chef ved ingeniørvirksomheden Professional Engineering, i et interview.

"Ved at omdanne et materiale til fine partikler eller støv øger man materialets overfladeareal, hvorved en gnist kan udløse en hurtig, eksoterm reaktion," forklarer Edwards med et teknisk begreb for en eksplosion. "Det reducerer minimumsgrænsen for hvor megen energi, der skal til for at antænde, ligesom det øger reaktionens hastighed."

Aluminiumstøv er mere eksplosivt end både sukker- og kornstøv, tilføjer Edwards i en henvisning til to typiske årsager til lignende eksplosioner i USA.

"Der er dog behov for de helt rette omstændigheder," siger Edwards. "Der skal være den rette koncentration af støv i luften, ligesom der skal være tilstrækkelig ilt og en antændingskilde."

Edwards fremsætter desuden den teori, at årsagen til Foxconn-eksplosionen var, at aluminiumstøv havde samlet sig i de ventilationskanaler, der skullet have suget støvet væk fra fræse- og slibemaskinerne, som derefter på grund af varmeudvikling antændte den forhøjede koncentration af støv.

Læs også:

Apple efter kæmpe-audit: Sådan er forhold på fabrikker.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere