Artikel top billede

Nyt super-glas gør dine gadgets endnu mere hårdføre

Godt nyt til alle der elsker håndværker-telefoner: Den næste version af det super-stærke Gorilla Glass er på vej.

Mange har prøvet at tabe deres smartphones med en smadret skærm til følge.

Derfor kan der være god grund til at glæde sig til det forestående CES-messe (Consumer Electronics Show) i Las Vegas, hvor glas-producenten Corning vil fremvise næste generation af det ekstremt hårdføre glas, der er kendt under navnet Gorilla Glass.

Den første generation af gorilla-glasset sidder allerede på mange moderne gadgets i dag, hvilket især betyder, at brugerne med større sindsro kan bruge deres smartphones i krævende arbejdsmiljø eller i forbindelse med sport.

Tv med Gorilla-glas

Det vides endnu ikke, hvor meget stærkere den næste generation af gorilla-glasset vil være, men det forventes at blive både tyndere og mere hårdført.

Ifølge Corning vil den nye version af det hårdføre glas også være at finde i en række nye produktkategorier, blandt andet bil-interiør og fladskærms-tv.

Corning har allerede løftet sløret for, at virksomheden på CES-messen vil fremvise et 82-tommer tv med touchskærm, der er udstyret med det nye Gorilla Glass 2.

Gorilla Glass er et varemærke, der tilhører Corning, men det smarte navn dækker over, at der er tale om et såkaldt aluminosilicate glas, hvilket er en særlig stærk glastype, der også laves af andre producenter under andre navne.

Sidder i 20 procent af alle telefoner

Cornings Gorilla Glass er dog den mest populære type, og i 2010 sad der Gorilla Glas i cirka 20 procent af alle verdens telefoner. Heriblandt HTC Sensation og mange andre af de populære HTC-telefoner, ligesom Samsungs Galaxy-telefoner og -tablets også har Gorilla Glass. Det samme har Amazons nye tablet, Kindle Fire.

Glasset i Apples seneste iPhones, iPhone 4 og 4S, er blevet kritiseret for at være for sårbart og let at smadre. Eksempelvis rasede Computerworlds erhvervsredaktør Dan Jensen sidste år i en blog over, at hans iPhone 4 fik smadret skærmen, efter at den blev tabt på fortorvet. 

På trods af det kan iPhonen dog godt have en skærm i gorilla-glas. Det er hverken blevet be- eller afkræftet af Apple eller Corning, men i Walter Isaacsons biografi om Steve Jobs afslører den nu afdøde Apple-stifter dog, at den første version af iPhonen havde en Gorilla Glass skærm.

Læs også:
Hårdfør tablet-pc med gorilla-skærm til rigtige mænd 
Her er de sejeste håndværker-smartphones
Disse gadgets kan overleve jordskælv og skybrud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere