Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Betjente: Så slemt står det til med vores it-system

Danske betjente er efter et år med it-systemet Polsag mere bekymrede end nogensinde. Se her, hvor slemt det står til.

Polsag er ikke modent.
 
Sådan siger formand for Bornholms Politiforening, Henrik Schwarz, om det it-system fra CSC, som omkring 80 medarbejdere i deres daglige arbejde hos Bornholms Politi nu har benyttet i lidt mere end et år.
 
"Det er stadigvæk et system, som er mangelfuldt og som stadig ikke er klar til en større politikreds," siger Henrik Schwarz. 
 
Som en lungebetændelse
Polsag blev senest opdateret i december, hvilket har løst nogle af problemerne, mens nye er opstået, fortæller Henrik Schwarz. 

"Da der jo ikke er sket nogen forbedringer med Polsag, så får vi ikke mulighed for at løsne op for tingene. Derfor bliver bekymringerne stærkere og mere udbredte. Systemet er jo ikke rettet op og er ikke mere anvendeligt, end det var for ni måneder siden," siger Henrik Schwarz til Computerworld. 
 
Han sammenligner situationen med en lungebetændelse, som uden behandling bliver værre og værre.
 
"It-systemet bekymrer os efterhånden mere, end det har gjort tidligere," siger han.  
 
Han fortæller, at politiforeningen først og fremmest er bekymret for medlemmernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø, fordi it-systemet påvirker arbejdsmiljøet negativt.
 
"Der er tre ting, der bekymrer os: Vores medarbejderes trivsel. Om det her system nogensinde kommer til at virke. Og hvad tidshorisonten er til, at disse fejl bliver rettet, så vi har noget som kan bruges, uden at det påvirker medarbejdernes arbejdsdag," siger Henrik Schwarz.  
 
Knas med Word-integration
Det elektroniske sagsbehandlingssystem blev sat i drift på Bornholm i december 2010 og har været ramt af massive fejl.

Især omkring hastigheden af systemet og integrationen af tekstbehandling. Et værktøj, der er vigtigt til betjentenes daglige arbejde med efterforskning og rapportbehandling.
 
Samtidig er systemet for besværligt at bruge for betjentene, har formanden tidligere fortalt til politifolkenes fagblad
 
"Vi har stadig generelle problemer omkring hele Word-integrationen," siger han i dag, fire måneder senere.

Forsinkelse på forsinkelse

Rigspolitiet udsatte sidste år det stormomsuste it-system hele to gange.

Først fra den 1. juni til starten af september - senere på ubestemt tid.

Derefter lod Rigspolitiet eksterne specialister gennemhegle kvaliteten af Polsag.  

Forud var den den videre udrulning i resten af landet sat på stand-by. 
 
Ikke klar til jyderne
Andet trin i raketten er Midt- og Vestjysk politikreds, der er 10 gange større end Bornholms Politikreds og som har langt flere sager at håndtere i forhold til politiarbejdet. 

På Bornholm fortæller Henrik Schwarz at de mange fejl. der stadig er ved systemet. har betydning for betjentenes arbejdsindsats.
 
"Det betyder jo, at kollegernes effektivitet på deres arbejde bliver nedsat. Det påvirker deres psykiske arbejdsmiljø omkring stress og arbejdsglæde," siger han.

Du kan læse mere om skandale-projektets omtumlede historie her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere