Artikel top billede

(Foto: /)

Vil cookie-loven hæmme Danmarks konkurrenceevne?

Brancheforening og advokater frygter, at europæiske konkurrenter får lempeligere regler.

Cookieloven, der trådte i kraft i går, er ikke ens over hele Europa. Det får it-advokater og netmedier til at advare om, at danske firmaer kan komme under strengere lovgivning end deres europæiske konkurrenter.

Cookie-bekendtgørelsen er en del af databeskyttelsesdirektivet, som EU-landene skal fortolke og implementere nationalt for at sikre en hurtig udrulning af direktivet.

De danske myndigheder har fået ros af kommissionen for at komme hurtigt i gang med cookie-bekendtgørelsen, men hvis andre lande ikke har samme ihærdighed og fart, så kan det skade dansk konkurrenceevne, mener Danske IT-Advokater.

I lovteksten står der, at en hjemmeside er underlagt det lands lov eller fortolkning af direktivet hvor udbyderen er registreret. Hvis udbyderen er etableret uden for EU, så er det reglerne i det land, hvor brugerens pc står, der gælder. 

"Det betyder, at nogle lande vil have væsentlig lempeligere lovgivning for området end andre. Og det kan blive et konkurrencemæssigt problem for danske online-virksomheder, fordi store internationale konkurrenter etablerer sig der, hvor lempeligere lovgivning gælder," vurderer bestyrelsesmedlem i Danske IT-Advokater Heidi Steen Jensen.

Hun håber, at myndighederne hele tiden vil holde sig det for øje og diskutere det med EU-Kommissionen.

Grundlæggende er foreningen dog glad for bekendtgørelsen, der specificerer, at besøgende ikke nødvendigvis aktivt skal klikke på noget for at acceptere en sides cookie-brug. Det er også muligt at lave mere stiltiende accept, så længe brugeren får nok adgang til informationer om gemte cookies.

Netmedier bekymrer sig

Bekymringen for de ulige vilkår for danske kontra udenlandske netfirmaer bekymrer også Foreningen af Danske Interaktive Medier.

"Vi har bedt myndighederne om at sikre, at danske medier og virksomheder ikke bliver underlagt strammere regler, end hvad der gælder i andre EU-lande. Der er benhård konkurrence på det danske onlinemarked mellem danske og udenlandske virksomheder. Derfor er det vigtigt, at reglerne er ens for alle," skriver Morten Helveg Petersen, direktør i FDIM.

Han mener, at den danske regering bør tage cookiedebatten op som et emne, når Danmark overtager EU-formandskabet i 2012

Kontorchef i Den danske telemyndighed Kresten Bay siger til ComON, at den danske fortolkning af direktivet ligger tæt op af kommissionens direktiv og andre landes fortolkning. Men han er klar over udfordringen.

"Vi er i løbende dialog med Kommissionen, og har ved flere anledninger gjort dem opmærksom på udfordringerne ved en uensartet implementering af direktivet på tværs af EU-medlemslandene. Nu skal der først og fremmest indhentes nogle erfaringer fra medlemslandede omkring de forskellige nationale implementeringer. Fra dansk side bidrager vi jævnligt til denne erfaringsopsamling og besvarer løbende på spørgsmål fra Kommissionen," siger Kresten Bay

"Det er klart, at det er et mål, at reglerne på sigt bliver så ens som muligt på tværs af EU".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere