Artikel top billede

Vestlige regeringer står bag flere og flere it-angreb

It-angreb, der er udført af nationalstater, sker i stigende omfang i de vestlige demokratier og ikke kun i totalitærstater.

Læs også:
Ny tendens: Hackerne har nye kæmpemål i sigte

Udenlandsk spionage mod dansk it-virksomhed

Stuxnet ramte Irans atom-centrifuger

Hvad har Iran, Nordkorea, USA og Tyskland til fælles?

Svaret er, at alle landene udfører it-angreb mod borgere eller mod andre lande, lyder vurderingen fra et sikkerhedsfirma.

"2011 har budt på en helt ny slags it-kriminelle bagmænd, der hverken går efter penge eller berømmelse," siger Michael Dahl, landechef for sikkerhedsfirmaet F-Secure.

"Vi har set en række spektakulære it-angreb udført af nationalstater, der ikke bare tæller totalitære styrer, men også vestlige regeringer. Udviklingen er dybt bekymrende, og den bør sende det internationale retssamfund på overarbejde," mener han.

Angrebene fra regeringsmagter er ifølge F-Secure kendetegnet ved overvågning af borgerne eller ødelæggelse af infrastrukturer.

Fra nørder til statsoverhoveder

It-angrebene har gennem de sidste tyve år ændret sig fra at være nørdede teenager-drenge, som skulle imponere hinanden med digitale bedrifter uden andet formål end at komme igennem sikkerhedshegnene i virksomheder eller organisationer.

Sidenhen er kriminaliteten blevet mere organiseret med udgangspunkt i at tjene penge.

Også etiske eller holdningsmæssige spørgsmål har drevet it-kriminalitet, eksempelvis i forbindelse med grupper som Anonymous og LulzSec.

Til den portefølje skal man nu lægge en ny kategori bestående af nationalstater.

Tyskland i opbrud om privacy

Et af de lande, som F-Secure fremhæver, er Tyskland, der er under skarp anklage for systematisk overvågning af borgerne i det store land.

I Tyskland har flere delstater allerede indrømmet, at man gennem flere år har benyttet malware, der er udviklet for statens penge, til overvågning af personer, som er indblandet i kriminalitet.

Det handler om et program, som de tyske myndigheder først og fremmest bruger til at aflytte ip-telefoni med, men som angiveligt åbner en bagdør på computeren og selv er i stand til at hente og installere yderligere software.

Striden i Tyskland står nu om, hvorvidt overvågningen er sket inden for lovens rammer.

Den kontroversielle hacker-gruppe Chaos Computer Club i Tyskland har skilt koden ad i programmet, og de hævder, at overvågningen er så omfattende, at loven bliver brudt.

Den tyske justitsminister har beordret en undersøgelse, mens den tyske indenrigsminister har afvist, at der bliver brugt et sådant program på statsligt niveau.

Den tyske sag kan have spredt sig til den arabiske del af verden.

I forbindelse med opgøret i Egypten har oprørerne fundet oplysninger på den egyptiske efterretningstjenestes computere, der indikerer, at et firma fra Tyskland har givet et tilbud på software, som kan bruges til overvågning af borgere i landet.

USA og Israel er under anklage

Af andre kendte eksempler er det omfattende Stuxnet-angreb, der blev afsløret i 2010, og som antagelig var rettet mod Bushehr-atomkraftværket eller Natanz-atomanlægget i Iran.

"Der er kraftige indicier, som peger på, at det var en fælles indsats mellem regeringerne i USA og Israel, og angrebet viste med tydelighed, at regeringer i samarbejde bruger it-kriminalitet i organiseret form for at ramme mål, som enten er fysisk vanskeligt tilgængelige eller for politisk kontroversielle at angribe med traditionelle metoder," lyder det fra Michael Dahl.

Hvad sker der med retssikkerheden?

De mange eksempler på systematisk overvågning i lande, som man ikke umiddelbart forbinder med denne type kriminalitet, stiller spørgsmålstegn ved retssikkerheden for den enkelte borger.

"Det internationale samfund er nødt til at reagere," siger Michael Dahl:

"Man skulle mene, at det internationale samfund har en stor interesse i at sikre borgere over hele verden en helt grundlæggende retssikkerhed imod statsstøttede it-angreb."

"Det er helt afgørende, at der bliver taget et initiativ nu, for ellers tør jeg ikke tænke på, hvor næste skridt i udviklingen tager os hen," siger han.

Læs også:
Ny tendens: Hackerne har nye kæmpemål i sigte

Udenlandsk spionage mod dansk it-virksomhed

Stuxnet ramte Irans atom-centrifuger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere