Artikel top billede

EU samler sammen til stor monopolsag mod Google

EU gør klar til en stor monopolsag mod Google, som EU har haft i kikkerten i flere år.

Computerworld News Service: Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt, mødtes mandag med EU's konkurrencekommissær.

Samtidig rygtes det, at Europa-Kommissionen vil slå hårdt ned på søgemaskinegigant tidligt i det nye år.

Kommissionen gennemgår på nuværende tidspunkt en række klager over, at Google angiveligt misbruger sin dominerende markedsposition.

Kommissionen planlægger ifølge Financial Times at "smække Google over hovedet med en klagepunktsmeddelelse på mere 400 sider."

Brud på konkurrencelovene

Disse klagepunkter vil tilsyneladende beskrive muliige brud på EU's konkurrencelove.

Listen af klagepunkter kan blive fulgt op af straffeforanstaltninger og bøder, hvis ikke Google og Europa-Kommissionen kan nå til enighed om en aftale angående selskabets konkurrenceadfærd.

Kilder i kommissionen fremhæver dog, at disse rygter er baseret på, hvad tredjeparter forventer, der vil ske, og at det ikke er udtryk for Europa-Kommissionens officielle position.

Den globale søgemaskinegigant bliver mødt med påstande om, at selskabet forhindrer mindre konkurrenter i at generere omsætning fra onlineannoncering.

To års undersøgelser

Kommissionen har brugt næsten to år i forsøget på at afgøre, om Googles algoritme uretmæssigt holder konkurrerende virksomheder ude.

Klagemålet blev indgivet først på året 2010 af den franske søgemaskine eJustice.fr og af britiske Foundem, og EU udvidede i november sidste år sagen til en fuld undersøgelse.

Samtidig hævder Google, at selskabets internationale konkurrent Microsoft har haft en hånd med i spillet, hvad angår to af de oprindelige klager.

Tidshorisonten skræmmer

Google ønsker sandsynligvis at få undersøgelsen afsluttet så hurtigt som muligt.

Kommissionens undersøgelse i forbindelse med en lignende klage mod Microsoft om monopollignende tilstande tog mere end 10 år at få afsluttet.

Schmidt udtalte tidligere i år, at hans selskab ikke har nerver til et så langtrukket juridisk slagsmål.

Konkurrencekommissær Joaquín Almunia understreger, at hans møde med Schmidt ikke var med det formål at diskutere sagen i detaljer.

"Dette er ikke et forhandlingsmøde," siger han, men tilføjer, at han "meget gerne vil udveksle meninger."

Mødes jævnligt

Talsmand for Google Al Verney nedtoner mødets betydning:

"Vi mødes jævnligt med politiske beslutningstagere og myndigheder over hele verden. Vi er altid villige til at diskutere ting, der har indflydelse på vores branche, og til at forklare hvordan vores forretning fungerer." 

Europa-Kommissionen kan idømme virksomheder bøder på op til 10 procent af deres globale omsætning for brud på EU-regler samt pålægge betingelser for, hvordan de driver forretning.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel