Artikel top billede

Lille dansk ø kan blive ny slagmark for TDC

Et søkabel på lille dansk ø kan måske være varsel om en forestående bredbåndskrig mellem TDC og Waoo.

Der kan være en ny infrastruktur på vej til Læsø.

I dag er hele øens telenet ejet af TDC, men en ny aktør kan være på vej ud til øen.

Fiberselskabet Bredbånd Nord, der udbyder fiberprodukter via Waoo, har meldt sig på banen som en mulig ny aktør på øen.

"Det kunne man godt forestille sig. Vi vil starte med at få en aftale med Læsø Kommune, og får vi den, så er der ved at være økonomi i at lave noget mere på Læsø," fortæller Carsten Jensen, der er direktør i Bredbånd Nord.

Nyt fiberkabel lagt ned

Muligheden for at lægge fiberkabler ned på øen er opstået, efter at statsvirksomheden Energinet.dk i august lagde et nyt kabel ned i Kattegat fra fastlandet til Læsø. Ved den lejlighed lagde energiselskabet også et fiberkabel ned.

Selv skal Energinet.dk kun bruge en del af fiberkablets kapacitet, og dermed kan andre selskabet leje sig ind på kablet og bruge den resterende kapacitet.

TDC forsøgte at bremse kablet med henvisning til, at teleselskabet i forvejen havde et fiberkabel til øen, men protesterne blev afvist.

Dermed ligger det nye kabel klar til brug, hvis et selskabet vil grave fiber videre ned på øen.

"Vi er også blevet spurgt af et boligselskab, om vi ikke er interesserede at udrulle fiber på Læsø," fortæller Carsten Jensen fra Bredbånd Nord.

En af de største fortalere for det fiberkabel, der blev lagt ned i august, er Læsø Kommunes borgmester, Thomas Wrichsberg Olsen fra Læsø Listen.

"Vi arbejder lige nu på at finde en aktør, der i første omgang ønsker at lægge kablet ned til de tre største byer, men efterhånden får det udbredt til hele øen i relation til regeringens målsætning om at få adgang til hurtigt internet i 2020," siger Thomas Wrichsberg Olsen.

Regeringen har ligesom den forrige regering en målsætning om, at alle danskere i år 2020 skal have adgang til 100 megabit-bredbånd.

Læs også: Vil du have Danmarks hurtigste internet? Så flyt til Tranum.

Her er kunderne på Læsø

Læs også: Vil du have Danmarks hurtigste internet? Så flyt til Tranum.

Læsø Kommune har meldt sig på banen som aftager af fiberbredbånd for at sætte gang i udrulningen.

"Vi (kommunen, red.) går selvfølgelig ind og lægger vores engagement ind i det, og det er jeg sikker på, at de større private virksomheder på Læsø også gør," fortæller borgmesteren.

I marts havde 85 procent af øens indbyggere ifølge TDC adgang til mindst fem megabit-bredbånd.

Overvejer statsstøtte

Læsø har 2.000 indbyggere, og samtidig har øen landets laveste befolkningstæthed. Derfor er forretningspotentialet på øen mindre end andre steder i landet.

"Det kan være, at statsstøtte er en mulighed. Regeringen har jo gjort sig nogle tanker, når den har opsat en målsætning om 100 megabit til alle, og den ved godt, at forretningen i at nedlægge kabler eller andet er relativt dårligere i Udkantsdanmark end i det centrale København," siger Thomas Wrichsberg Olsen.

Tidligere på året verserede der en sag på Bornholm, hvor der blev søgt om statsstøtte. Firmaet Bornholms Fibernet fik 4,2 millioner kroner i statsstøtte til at udrulle et fibernet, der også skulle bruges til aflæsning af elmålere.

Forinden pengene blev tildelt, havde TDC forsøgt at stoppe projektet med henvisning til, at det var konkurrenceforvridende.

Læs også: Vil du have Danmarks hurtigste internet? Så flyt til Tranum.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere