Laveste fællesnævner i trådløse netværk

Franske forskere påpeger en svaghed i de stadig mere udbredte trådløse lokalnet. En computer, der er koblet på netværket med en langsom forbindelse, trækker hastigheden på alle de andre forbindelser på netværket ned.

Det skulle være så godt og simpelt, men teknologien bag de trådløse lokalnet, også kaldet WLAN eller Wi-Fi, er måske lidt for simpel.

Det påpeger franske forskere efter at have undersøgt, hvor hurtigt kommunikationen sker på et trådløst netværk.

Forskerne fra Centre National de la Recherche Scientifique i Paris har kigget på den ældste af de udbredte standarder, IEEE 802.11b, som har en teoretisk tophastighed på 11 megabit i sekundet.

Problemet opstår, hvis en langsom klient kobler sig på netværket. Det kan for eksempel være en bærbar pc, som befinder sig langt fra senderen, det såkaldte access point. Den lange afstand gør, at klienten ikke får fuldt udbytte af hastigheden.

Det er der ikke i sig selv noget forkert i. Derimod er det ifølge forskerne en svaghed, at den langsomme klient trækker alle andre enheder på netværket med ned i tempo. Hele netværket bliver på den måde sløvt.

Den teknik, som er årsag til problemet, indgår også i de nye standarder for trådløse lokalnet, 802.11a og 802.11g. De giver båndbredder på op til 54 Mbit/s, og særligt g-standarden lider endnu mere under problemet med, at en langsom klient gør hele netværket sløvt.

G-standarden er nemlig bagudkompatibel med den oprindelige b-standard. Når en b-klient kobler sig på netværket, trækker den derfor hastigheden for alle de mere moderne g-klienter ned.

Ifølge de franske forskere har nogle producenter løst problemet ved at tilføje netværket intelligens, der tillader klienterne at køre forskellig hastighed. Men da de ikke er en del af standarderne, kræver de, at brugerne holder sig til samme producent af både netværksudstyr og alle klienter.

Desuden er en ny arbejdsgruppe under standardiseringsorganet IEEE i gang med endnu en standard for trådløse netværk, som vil indbygge teknologi, der løser problemet med de sløve netværk. Den kommer til at ende på bogstavet "e".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis