Artikel top billede

Microsoft glæder sig: Det er dejligt at XP skal dø

"Vi er færdige med XP. Og det glæder vi os over," lyder det fra Microsofts forretningsdirektør, Kevin Turner, som har besøgt Danmark.

Bliv ikke overrasket, hvis du i den kommende tid bliver præsenteret for et tilbud på en ny Windows-version til hele virksomheden, som du bare ikke kan sige nej til.

Windows er nemlig et af de produkter, som Microsofts danske partnere forventes at lægge ekstra mange kræfter i at pushe de kommende år.

"Vi er færdige med Windows XP. Og det er en kæmpe-mulighed for os til at tjene mange penge på nye Windows-versioner," lød det fra Microsofts driftsdirektør og manden lige under topchef Steve Ballmer, COO Kevin Turner, som fredag holdt peptalk for de danske partnere i Imperial-biografen i København.

Det skete som led i en rundtur til Ukraine, Rusland, Holland og Danmark, som han er på i disse dage.

Slut med XP

"Vi afliver Windows XP i begyndelsen af 2014, og det glæder vi os til. Vi har tjent masser af penge på Windows XP, men nu er det tid til at aflive systemet. Windows XP skal de-installeres og fjernes. XP er dødt," sagde han.

I stedet skal selskabets salgspartnere sendes i marken med det nye styresystem, Windows 7, i de fremstrakte hænder.

Og Microsoft øjner store indtjeningsmuligheder i udsigten til, at tusindvis og atter tusindvis af virksomheder, der i dag kører med Microsofts bedst-sælgende styresystem, XP, skal til at udskifte deres styresystemer.

"Aflivningen af XP er et oplagt vækst-initiativ til partnerne. Vi har allerede et momentum med salget af Windows 7. Nu skal vi ud og give kunderne tilbud, som de ikke kan sige nej til," sagde han.

Læs også: Microsoft: Nu er det slut med Office XP og Vista SP1.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering