Artikel top billede

Nye muligheder: IBM understøtter Windows på mainframes

IBM zEnterprise 196 vil fra næste måned kunne understøtte applikationer til Windows.

Computerworld News Service: Mainframes fra IBM vil inden længe understøtte Windows-applikationer og derved krydse en af de sidste store system-kløfter i datacentrene.

IBM har tidligere offentliggjort hensigter om at levere denne mulighed til sin zEnterprise 196-mainframe og oplyser nu, at Windows-understøttelsen bliver tilgængelig 16. december.

Mange datacentre har efterspurgt denne funktionalitet; der findes mange Windows-baserede applikationer heriblandt fra IBM selv, som tilgår data via mainframes. Sådanne applikationer har hidtil skullet administreres separat.

Denne nye understøttelse af Windows vil ifølge IBM forbedre sikkerheden og hastigheden i mainframe-baserede it-miljøer. Det vil gøre det muligt at forbinde systemer på et privat netværk og derved undgå andre netværks-hubs og få integreret administration.

Greg Lotko, som er business line executive for IBM's System z-division, udtaler, at tilføjelsen af Windows-understøttelse "er udtryk for en erkendelse af, at vi lever i en sammensat verden."

System z-platformen understøtter nu z/OS, Linux, Unix og Windows, påpeger han.

Verdenerne mødes

Analytiker Joe Clabby fra Clabby Analytics ser fordele for brugerne:

System z er kendt for sin evne til at køre transaktions- og batch-opgaver, mens Linux er god til Java-opgaver. Men derudover kan zBX-blades styres via System z, "hvilket gør det let at integrere og arbejde med sådanne data," siger han.

At slå styrings-funktionerne sammen vil ifølge Clabby reducere arbejdsbyrden, hvad angår administration af mainframe-miljøer med adskillige styresystemer.

"Hvis man kan administrere det på en enkelt arkitektur, så sparer man penge," siger Joe Clabby.

Jean Bozman, som er analytiker hos IDC, vurderer, at Windows-understøttelse vil resultere i hurtigere forbindelser mellem Windows-applikationerne og mainframen.

"Man vil få hurtigere ydelse og styring over hele linjen," siger hun.

IBM's beslutning om at understøtte Windows bekræfter ifølge Bozman IBM's opfattelse, at den distribuerede verden og mainframe-verdenen nærmer sig hinanden.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere