Artikel top billede

Disse platforme vil Skype fortsat kunne bruges på

Microsoft har købt Skype, og det har fået en del brugere til at spørge, om tjenesten fremover kun vil kunne bruges på Windows?

Læs også:

Officielt: Microsoft køber Skype for gigant-beløb

Ballmer: Derfor betaler vi milliarder for Skype

Computerworld News Service: Opkøbet af Skype er nu gennemført, og Microsoft beroliger derfor brugerne af den populære tjeneste: Selskabet vil fortsætte med at udvikle nye versioner til også andre platforme end Windows.

Microsoft offentliggjorde fredag at have gennemført opkøbet af IP-telefoni- og chatgiganten Skype for 45,6 milliarder kroner. Microsoft og Skype løftede tilbage i maj sløret for det planlagte opkøb.

Skype vil fremover drives som en ny forretningsdivision hos Microsoft, mens Skypes tidligere topchef, Tony Bates, vil fortsætte som chef for denne forretningsdivision og rapportere direkte Microsofts koncernchef, Steve Ballmer.

Ballmer lovede i maj, at Microsoft ville fortsætte med at udvikle og supportere Skype på også konkurrerende platforme.

"For det første mente jeg det, da jeg sagde det," understeger Ballmer, da han bliver bedt om forsikring for, at Skype fortsat vil understøtte styresystemer og enheder, der ikke sælges af Microsoft.

"For det andet er vi et af de eneste selskaber, der faktisk gør sådan," påpeger Ballmer i en henvisning til Microsofts udgave af Office til Mac.

Udover Microsofts Windows tilbydes Skype-softwaren til Apples Mac OS X og Linux, hvad angår desktopstyresystemer, samt udgaver til Googles Android, Apples iOS, RIM's BlackBerry og Nokias Symbian, hvad angår mobilstyresystemer.

Bates bekræfter fredag Ballmers løfte fra maj.

"Jeg er sikker på, at mange brugere efter dette opkøb spekulerer på, om oplevelsen af Skype vil forandre sig. Svaret er et eftertrykkeligt nej," lover Bates i en video på Microsoft website.

"En af Skypes største værdier er netop at understøtte mange forskellige enheder og platforme, det være sig pc'er, desktoppe eller mobiltelefoner; det er helt afgørende, sådan vil det fortsat være, og det forpligter vi os til."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Officielt: Microsoft køber Skype for gigant-beløb

Ballmer: Derfor betaler vi milliarder for Skype




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer