Afløseren for Keld Jersild Olsen er fundet. HP har valgt at hente den hidtidige direktør for Norriq i Danmark, 43-årige Jakob Schou Meding.
Jakob Schou Meding har 14 års erfaring i branchen.
Med valget af Jakob Schou Meding har HP valgt en ekstern kandidat til jobbet i modsætning til, da man i sin tid ansatte Keld Jersild Olsen, der blev hentet fra egne rækker.
Karakteristisk for Jakob Schou Meding er, at hans karriere – ligesom HP allerøverste chef Leo Apotheker – er en karriere indenfor software – mere specifikt ERP.
Han startede sin it-karriere i 1997 hos ERP-producenten Damgaard, hvor han fulgte med over i både Navison og siden Microsoft indtil han i 2008 tiltrådte stillingen som direktør for Norriq Danmark.