Eplehuset får millionunderskud i startår

Første år kostede tre millioner kroner for den norske Mac-forhandler Eplehusets indtog i Danmark, der forsætter ekspansion med åbning af flere butikker.

Eplehuset er kommet ud af deres første regnskabsår med et underskud på tre millioner kroner før skat. Det skyldes en dyr reklamekampagne, der hurtigt skulle gøre Eplehuset til et kendt navn hos danske Apple-kunder.

Macforhandleren etablerede sig i efteråret 2008 med sin første butik på Strøget i København, og siden har Eplehuset åbnet butik i Roskilde og Århus. For to uger siden åbnede endnu et Eplehus i Slagelse. I alt har Eplehuset brugt 2,5 millioner kroner på at gøre sit navn kendt.

»Vi har brugt rigtig mange penge på en stor og tung markedsføring og på åbning af en flagskibsbutik i København og butikker i resten af landet,« siger Jes Duus, der er administrerende direktør for Eplehuset.

Eplehuset satser først og fremmest på privatkunder, der kommer ind fra gaden, og som vil se og røre ved produkterne inden de køber, mens erhvervssalget kommer i anden række. I øjeblikket har Eplehuset 54 fuld- og deltidsansatte medarbejdere, hvoraf kun tre er dedikeret til erhvervssalg. Omsætningen er ikke oplyst.

»Det er gået over al forventning, fordi vi er lykkedes at finde dygtige folk, der brænder for Eplehuset og Mac-brandet,« siger han.

Jes Duus har en baggrund som drifts- og salgschef i McDonalds og Eccosko, og hans evner ligger i at udnytte stordriftsfordelene i kædesalg. Han regner med at få et plus på bundlinjen i år og til at understøtte salgsmålet, vil han igen i år bruge 2,5 million kroner på markedsføring.

»Det vil skuffe mig slemt, hvis vi ikke får åbnet en butik eller to mere i år,« siger han, uden at ville sætte adresse eller dato på de næste butikker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer