Danske Bank presset i knæ af IT-nedbrud

Det langvarige IT-nedbrud i Danske Bank har fået Nationalbanken til at træde til med frisk likviditet. Nedbruddet har hindret 75.000 danskere i at få udbetalt deres løn. Også Carlsberg er ramt. Der er nu erstatningssager på vej. Danske Bank skyder skylden på IBM og varsler storvask.

Danmarks største bank, Danske Bank, er presset i knæ af det omfattende IT-nedbrud, der har lammet banken siden mandag, skriver Børsen.

Onsdag blev situationen så alvorlig, at Nationalbanken tilførte banksektoren fem milliarder kroner i frisk likviditet for at sikre, at Danske Banks kunder holdes skadesløse.

Samtidig trådte PBS og en række andre banker til for at sikre, at 75.000 14-dagslønnede danskere - heriblandt 5000 postbude - kunne få udbetalt deres løn, der ellers var strandet i Danske Banks nedbrudte system.

Carlsberg kan ikke betale

Også verdens femtestørste bryggeri, Carlsberg, er røget ud i problemer på grund af nedbruddet.

Siden mandag har bryggeriet ikke kunnet modtage penge fra kunder i hele verden, ligesom det har været umuligt at overføre penge til de mange datterselskaber, skriver Børsen.

Nedbruddet har sammenlagt berørt 450.000 danskere, der har været tilkøbet Danske Banks netbank.

Både Nationalbanken og Finanstilsynet følger sammenbrudet tæt.

Finanstilsynet peger overfor Børsen på, at loven kræver "betryggende" sikkerhedsforanstaltninger på IT-området, så en bank ikke kan være nede i dagevis.

Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, finder det helt uacceptabelt, at et IT-nedbrud kan få så voldsomme konsekvenser.

Det er kun fire måneder siden, at bankens IT-system sidst gik ned, og det har sat alvorlige ridser i bankens image.

Danske Bank: IBM har skylden
Ifølge Peter Straarup skyldes nedbruddet IT-leverandøren IBM. Han ønsker dog ikke at sige, om banken vil fyre IBM på grund af nedbruddene.

- Vi er nødt til at vurdere vores følsomhed og tale stilling til arbejdsdelingen mellem os og materiale udefra, siger han til Børsen.

Det ændrer dog ikke på, at Danske Bank kan vente at modtage en række erstatningskrav fra vrede kunder, der har tabt penge, fordi nedbruddet forhindrede dem i at handle med værdipapirer.

Eksperter vurderer dog overfor Børsen, at det bliver svært for mange kunder at få deres tab erstattet. Det skyldes, at det kan være svært at dokumentere de konkrete tab samt at banken har frasagt sig IT-betinget ansvar i sine forretningsbetingelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere