Danske hackere har gjort IT-karriere

Straffeattester plettet af en dom for hacking har åbenbart ingen afskrækkende effekt på danske IT-arbejdsgivere. Fem danske hackere, der blev berømte for at hacke Pentagon i starten af halvfemserne, har siden fået job i IT-branchen.

For knap ti år siden var han optændt af at bryde myndigheders virtuelle låse op som hacker. I dag er han systemadministrator og programmør i et firma, der distribuerer hardware.

"Le Cerveau", som hans hacker-navn lød, fortæller i et interview i Vejle Amts Folkeblad, hvordan det siden er gået ham selv og fem andre danske hackere, der kaldte sig Dixie, Wedlock, Zephyr, Darkman og The Jackal.

Samtlige undtagen én har siden da skabt sig en IT-karriere, selvom de er dømt for IT-kriminalitet i form af hacking af blandt andet det amerikanske forsvarsministerium Pentagons systemer.

De seks blev anholdt i 1993 og tre et halvt år senere dømt i en af de største hackersager i Norden. Politiets bevismateriale, der fældede hackerne, ville have fyldt 2,3 millioner sider, hvis alle data var blevet printet ud fra hackernes harddiske.

Le Cerveau fik som 17-årig hovedmand bag hackingen en dom halvandet års fængsel, gjort betinget af samfundstjeneste i 200 timer.

Straffen blev relativt mild, fordi dommeren lagde vægt på, at hackeren ikke havde udøvet hærværk mod de systemer, han brød ind i, og ej heller udnyttet oplysningerne kommercielt.

Dom efterfulgt af headhunting

Men eks-hackeren Le Cerveau understreger over for Vejle Amts Folkeblad, at han ikke på noget tidpunkt har fortrudt sine aktiviteter som hacker. Alligevel vil han ikke optræde med sit rigtige navn i avisen.

Kort efter domsfældelsen i 1997 blev Le Cerveau kontaktet af et headhunterfirma, der på vegne af nogle sjællandske virksomheder ville tilbyde ham job. Han sagde dog nej tak med den begrundelse, at "man ikke kan lave noget inden for IT-branchen, der både er lovligt og spændende."

Alligevel valgte Le Cerveau et års tid senere starte i et job, hvor han arbejder med IT på lovlig vis som programmør og systemadministrator.

- Nu har jeg bare erkendt, at jeg er god til det, og jeg gider ikke rigtig finde noget andet, jeg er god til, siger han til Vejle Amts Folkeblad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere