Artikel top billede

Foto: Marius Largu. (Foto: /)

Mobilkrigen slutter: CBB hæver priserne

Det ser ud til, at den intense mobilkrig mellem lavprismobilselskaberne klinger af onsdag.

Direktørerne i landets mobilselskaber har holdt vejret de seneste måneder.
 
Der har nemlig raset en heftig priskrig, hvor Telenors lavprisselskab, CBB, har ført an.
 
CBB har kørt en aggressiv kampagne til 119 kroner for fem timers-taletidspakker med data, sms og mms, og det har lagt et pres på de andre aktører i markedet.
 
En fem timers-taletidspakke koster typisk 149 kroner.
 
CBB's kampagne har hele tiden stået til at udløbe tirsdag den 27. september, men der har været spekuleret i, hvorvidt mobilselskabet kunne have en interesse i at forlænge den, hvis kundetilgangen var overvældende.
 
Men det sker ikke.
 
"Det er vores sidste dag med kampagner, og jeg kan afsløre, at det i morgen hedder 149 kroner for både CBB og Bibob, så vi har valgt at gøre vores til at normalisere prisniveauet fra i morgen af," siger administrerende direktør Mikkel Noesgaard, der også har ansvaret for Bibob.
 
Bibob har kørt med en pris på 129 kroner, og her valgte 3's lavprisselskab Oister også at lægge sig. Helt bevidst valgte Oister at køre kampagnen i helt samme tidsperiode - det vil sige med udløb i dag.
 
CBB-kunder nu mindre værd
Ifølge Mikkel Noesgaard har kampagnen været "enormt succesfuld".
 
"Det er sjældent, at man ser brands i vores del af markedet, der har 10 års fødselsdag, så det skulle selvfølgelig fejres. Det har været en kæmpe succes. Vi har haft et højt kundeindtag, og vi har slået vores største konkurrenter," siger direktøren.
 
Han fortæller som eksempel, at selskabet senest her i september har fået flere kunder fra Onfone, end CBB har sendt den anden vej.
 
De nye CBB-kunder samt de eksisterende, der er blevet konverteret til en lavere pris, får alle kampagne-prisen fremover. Dermed omsætter en CBB-kunde fremover for mindre end konkurrenternes.
 
"Det her er en investering i at tage en position, og CBB har ligget lidt stille i et stykke tid, og nu er vi tilbage i kampen. Det koster at sende sådan et signal og genindtage sin position i markedet, og det har også været med i vores betragtninger, da vi lavede kampagnen," siger han.
 
Mikkel Noesgaard beskriver dog kampagnen som "profitabel".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere