Artikel top billede

NemID-support under pres: Kan ikke følge med

Trods et faldende antal opkald til NemID's bruger-support er netop hjælpen til danskerne en af knasterne i det storstilede login-projekt.

Læs også:
DanID står til bod for kæmpe NemID-nedbrud

Komplet NemID-nedbrud det værste nogensinde

NemID fylder ét år - har løsningen været god for dig?

Hele Danmarks login-løsning, NemID, har haft en hård fødsel med heftig kritik, rasende brugere og senest et kæmpe-nedbrud i sidste uge.

Men meget tyder nu på, at danskerne er ved at vænne sig til det omstridte papkort med de mange tal.

I hvert fald klarer de i langt højere grad end tidligere selv udfordringerne med login-løsningen.

Antallet af henvendelser til NemID-supporten er dalet drastisk siden de store udsendelser af papkortet i efteråret til udskiftningen af netbank-login og ved skatte-opgørelserne i foråret.

I august 2011 havde NemID-supporten, hostet af Logica, 32.072 henvendelser fra de godt 3,3 millioner brugere på mail eller telefon mod november 2010 og marts 2011, der lå på henholdsvis 125.551 og 125.267 henvendelser.

Januar 2011 er dog topscoreren i support-afdelingen, hvor 127.988 brugere måtte strække våben og kontakte NemID for at få deres login til at virke efter hensigten i takt med, at danskerne skulle bruge NemID til at logge på netbanken med. 

I alt har NemID-supporten haft 1.019.643 brugere igennem telefonen eller indbakkerne, hvilket i gennemsnit svarer til knap en tredjedel af alle de private NemID-brugere.

Supporten halter

Trods det store fald i support-henvendelserne er netop support-afdelingen en af de nuværende knaster i projektet, lyder det fra IT- og Telestyrelsen.

"Det har typisk været, at supporthenvendelserne ikke har været besvaret inden for de fastsatte tidsgrænser," forklarer centerleder Palle H. Sørensen fra styrelsens Center for digital signatur til Computerworld.

Han forklarer, at de økonomiske konsekvenser for den langsommelige support endnu ikke er gjort op, men han anslår, at den samlede nedsættelse af driftsbetalingerne for januar til juli i år vil ligge på omkring 600.000 koner.

For at stramme op på support-delen har NemID-selskabet DanID ifølge Palle H. Sørensen gjort flere ting for at forkorte svartiderne fra support-afdelingen.

Dels henvises der til bankerne i de tilfælde, hvor det drejer sig om netbankrelaterede problemer, dels er der gennemført en række ændringer i ventebeskederne på NemID-supporten, der opfordrer brugerne til selv at løse problemerne ved eksempelvis at gå ind på NemID-hjemmesiden.

"Endvidere arbejdes der kontinuerligt med at forudsige, hvor mange henvendelser der vil komme til NemID-supporten, så bemandingen kan tilpasses hertil," lyder det fra Palle H. Sørensen.

Læs også:
DanID står til bod for kæmpe NemID-nedbrud

Komplet NemID-nedbrud det værste nogensinde

NemID fylder ét år - har løsningen været god for dig?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis