Apples Steve Jobs er død

Apple-stifter Steve Jobs har tabt kampen mod kræften.

Artikel top billede

Læs også:

Nekrolog: Farvel til den modige pioner og æstetiker.

Her er Steve Jobs' liv med Apple

Sådan reagerer verden på Steve Jobs død.

Apples Steven Paul Jobs er død. Han blev 56 år gammel.

Det meddeles på selskabets hjemmeside.

"Apple har mistet et visionært og kreativt geni, og verden har mistet et fantastisk menneske," skriver Apple.

Forsiden på selskabets normale hjemmeside er udskiftet med et billede af Steve Jobs og en kort meddelelse.

"De af os, der har været så heldige at kende Steve Jobs og at arbejde sammen med ham, har mistet en kær ven og en inspirerende mentor."

"Steve efterlader en virksomhed, som kun han kunne have bygget, og hans ånd vil for altid være fundamentet i Apple."

Mange års sygdom

Steve Jobs blev født den 24. februar 1955. Han stiftede selskabet Apple i 1976 sammen med Steve Wozniak.

Steve Jobs kæmpede i en række år med sin kræftsygdom. Han var langtidssygemeldt flere gange og fik transplanteret en ny lever i april 2009.

Den 25. august i år valgte Steve Jobs at trække sig fra posten som CEO i Apple og blev i stedet bestyrelsesformand.

I sit afskedsbrev skrev han, at han ikke længere var i stand til at løfte de nødvendige opgaver som topchef for selskabet.

Steve Jobs efterlader sig hustruen, Laurene Powell Jobs, og fire børn.

Læs også:

Nekrolog: Farvel til den modige pioner og æstetiker.

Her er Steve Jobs' liv med Apple

Sådan reagerer verden på Steve Jobs' død

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job