Artikel top billede

Derfor skal dit firma donere sine gamle pc'er til andre

Istedet for at sende dine gamle, udtjente pc'er til ophuggeren, bør du overveje at sende dem videre til andre mennesker.

Computerworld News Service: Når vi skriver om bæredygtighed i forhold til it, så har vi det med at fokusere på, hvordan it-chefen kan hjælpe virksomhederne med at spare på strømmen.

Det er oplagt, blandt andet fordi det nemt kan måles og alle de sparede kilowatt-timer og olie til opvarmning triller direkte ind på bundlinjen.

Men en bæredygtig virksomhed handler om andet og mere end at håndtere de forurenende maskiner.

En strategisk tilgang til bæredygtighed forholder sig derimod til virksomhedens påvirkning af det samfund, det befinder sig i.

Det lyder måske overvældende og svært at håndtere.

Men et program i Minneapolis foreslår nu en forbløffende simpel måde at gøre det på: I stedet for at genbruge de gamle pc'er skal man donere dem.

Foræres til fattige familier

Igennem de seneste to år har byen i samarbejde med desktop-leverandøren Unisys foræret omkring 1.100 gamle pc'er til den ikke-kommercielle organisation PCs for People, som derefter gennemgår dem og forærer dem videre til fattige familier.

Organisationen genbruger udstyret på en måde, der hjælper lokalområdet, ved at tilbyde økonomiske og uddannelsesmæssige muligheder for indbyggerne. (Programmet vandt æresbevisningen Computerworld Honors i 2011).

Spred den digitale rigdom

"Hvis vores indbyggere bliver bedre til teknik, så vil de forhåbentligt også blive mere produktive, få et bedre liv og føle, at byen har bidraget til det," forklarer it-chef, Otto Doll.

"Hvis et af de mennesker, som har modtaget en maskine, ender med at etablere en virksomhed, så vil vi gerne have den virksomhed i Minneapolis. Vi vil gerne skabe følelsen af, at dette er et ægte digitalt samfund."

Det koster ikke byen eller Unisys mere at donere udstyret frem for at køre det til genbrugspladsen, fortæller Jeff Wilke, som er leder hos Unisys og ansvarlig for Minneapolis-programmet.

"Vores procedurer i forbindelse med afvikling af udstyr har ikke ændret sig," siger han.

Inden selskabet begyndte at donere computere, skulle medarbejderne stadig rense computeren som en sikkerhedsforanstaltning, der var understreget i kontrakten med myndighederne.

25 amerikanske stater har love om genbrug af elektronisk affald, fortæller National Center for Electronics Recycling. De fleste kræver, at producenten enten tager udstyret tilbage eller betaler for genbrug; og nogle forbyder elektronisk affald på lossepladser.

Alligevel vurderede Environmental Protection Agency i 2010, at kun omkring 40 procent af alle computere blev genbrugt.

Minneapolis laver ikke beregninger for, hvordan programmet påvirker byens samlede regnskab for kulstofudledning. Det gør Sappi Fine Paper North America heller ikke.

Producenten donerer e-affald fra fire lokationer i Maine og fra hovedkvarteret i Boston til organisationen eWaste Alternatives, som beskæftiger handicappede mennesker, der klargør maskinerne til fattige familier, skoler og ikke-kommercielle organisationer.

"Det sociale aspekt ved at arbejde med eWaste Alternatives til glæde for samfundet og ikke-kommercielle organisationer var en af de væsentligste faktorer" som overbeviste virksomheden om at donere, skriver it-chef for Sappi, Anne Ayer, i en e-mail.

Det skader heller ikke, at virksomheden har reduceret sine udgifter til e-affald med mindst 75 procent.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere