Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC's lavprisselskaber har de højeste priser

Hvis du skal have fem timers tale med fri sms, så er TDC's lavprisselskaber i øjeblikket de dyreste. Læs her hvorfor.

En priskrig hærger for tiden på det danske mobilmarked.
 
Mest aggressiv på markedet er lavprisselskabet CBB Mobil, der er ejet af Telenor.
 
Hos selskabet koster det lige nu 119 kroner for fem timers tale inklusive data samt fri sms og mms, mens Telenors andet lavprisselskab, Bibob, følger efter sammen med 3's Oister med 129 kroner.
 
Derimod skal du betale 149 kroner for at få minimum fem timers tale hos TDC's lavprisselskaber Telmore, Onfone, Unotel og M1. Den samme pris tager Telias lavprisselskab Call Me.
 
Aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets ser forskellen på Telenor- og TDC-selskabernes priser som et resultat af TDC's køb af Onfone i maj måned.
 
Onfone lejede sig ind i Telenors mobilnet, men efter TDC's køb af Onfone er kunderne hos lavprisselskabet ved at blive flyttet over i TDC's mobilnet. Dermed mister Telenor en stor indtægtskilde.
 
"Telenor lavede en mega-brøler, da selskabet lod TDC købe Onfone, og Telenor forsøger at kompensere det indtjeningstab ved at lade CBB og Bibob være aggressive," siger Poul Ernst Jessen. 
 
TDC skal skabe prisdisciplin
Den største spiller på det danske mobilmarked er TDC, som altså ikke er hoppet med i den intense priskrig, der kører lige nu.
 
"Det er altid den største, der har ansvaret for at forsøge at skabe en prisdisciplin, og så er det op til andre, om de vil følge linjen, eller om de vil føle sig fristet af at stjæle kunder hos den store. Her er risikoen, at den store siger 'nu stopper festen' og sætter prisen ned," siger Poul Ernst Jessen
 
Hvis TDC først går ind og dumper prisen, så er risikoen, at det bliver den nye standard-pris i markedet, og så er der pludselig trukket værdi ud af markedet.
 
"Det betyder, at udfordrerne ikke har fået noget ud af det, udover at den samlede kage er blevet mindre, og så skal de have en endnu større markedsandel eller skære endnu mere i omkostningerne. Derfor er det mindre intelligent, hvad Telenor lige nu laver, altså set fra industriens side, forbrugerne kan kun smile," forklarer Poul Ernst Jessen. 
 
3's Oister sænker prisen
Ifølge CBB og Bibobs direktør, Mikkel Noesgaard, har Telenors lavprisselskaber kapret kunder med den aggressive strategi, mens Onfone-topchef Morten Strunge forleden fortalte til Computerworld, at Onfone ikke har mærket noget til det.
 
Et af de selskaber, der har valgt at følge Telenors beslutning om at sænke priserne, er Oister, der er ejet af 3. Selskabet har dog bevidst lagt sig 10 kroner over CBB og kører kun med prisen, så længe CBB kører sin kampagne frem til 27. september, understreger 3-topchef Morten Christiansen.
 
"Vi er ikke pristrykkere, men vi går ind og markerer, at Oister er vores fighting brand. Fortsætter der med at være kamp, vil vi gerne være med, men vi er ikke aggressoren i markedet," siger han med henvisning til prisen 10 kroner over CBB.

Oister havde efter en kampagne netop sat prisen op til 149 kroner igen 1. juli, men samme dag gik CBB ud med 119 kroner-kampagnen. Efter et stykke tid valgte Oister at følge efter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere