Museskader anerkendes ikke som en arbejdsskade, men alligevel har civile domstole flere gange i år givet erstatning til medarbejdere i sager om museskader. Det er dårligt nyt for arbejdsgiverne, for samtidig viser en ny undersøgelse fra HK/Privat, at vi vil se langt flere museskader i fremtiden. Dermed risikerer de danske virksomheder at blive ramt af en lang række retssager, og når ikke Arbejdsskadestyrelsen vil anerkende museskaderne, dækker den lovpligtige arbejdsskadeforsikring ikke.
Hos Dansk Industri undrer man sig over, at domstolene nu er begyndt at give erstatning til folk, der ifølge Arbejdsskadestyrelsen ikke har en arbejdsskade.
»Det kan undre mig lidt, at domstolene kan nå frem til, at en museskade kan medføre erstatningskrav over for virksomheden, når arbejdsmedicinske undersøgelser viser, at der ikke er en sammenhæng,« siger Tom Togsverd fra Dansk Industri.
Vestre Landsret tilkendte i januar i år en tidligere Lego-ansat en erstatning på 250.000 kroner. Lego blev dømt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, som kræver, at arbejdspladsen er indrettet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Og i en lignende sag fra januar i år blev Frederikssund kommune dømt til at betale en erstatning på 113.000 kroner til en af sine medarbejdere for mén og tab af erhvervsevne på grund af uforsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet.
Signalforvirring om arbejdsskader
Der findes i øjeblikket ingen klart dokumenteret sammenhæng mellem pc-arbejde og museskader, og derfor kan museskader ikke anerkendes som en erhvervssygdom. Ifølge en førende dansk arbejdsmediciner er det dog ingen hindring for, at man kan få erstatning ved de civile domstole.
»Dommere skal ikke tage stilling til, om der er dokumentation - de skal bare se på, om der for eksempel foreligger lægeerklæringer. Det er en lavere grad af dokumentation, end hvis det skulle anerkendes som en arbejdsskade,« siger Johan Hviid Andersen, der er ph.d. og overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning.
Arbejdsmiljøkonsulent Henrik Hoffman fra Dansk Handel & Service er ikke bange på medlemmernes vegne, men han er dog stadig betænkelig ved domstolenes praksis.
»Dommene skaber signalforvirring, og det er stærkt bekymrende. Det er vigtigt hurtigt, at få domstolene pejlet ind på det faktum, at der ingen dokumentation er for, at pc-arbejde giver skader. Erstatning kan kun gives, når der i den helt konkrete sag foreligger klar dokumentation for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, og den bevisbyrde løftes ikke blot ved det faktum, at der er tale om en pc-arbejdsplads,« siger han.
En ny undersøgelse fra HK/Privat viser dog, at unge medarbejdere har flere gener fra pc-arbejde end tidligere. Det kan tyde på, at sagerne mod Lego og Frederikssund Kommune blot er de første blandt mange, og det kan risikere at blive dyrt for virksomhederne.
Hos forsikringsoplysningen anbefaler man derfor virksomhederne at tegne en frivillig erhvervsansvarsforsikring, hvor præmien retter sig mod den risiko, der er forbundet med arbejde i en given branche.
»Hvis man gennem et civilt søgsmål bliver dømt ansvarlig for en skade, som er overgået en medarbejder og har medført økonomisk tab, kan man forsikre sig mod det,« siger Christian Skødt, der er konsulent i Forsikringsoplysningen.
I december skal Arbejdsskadestyrelsen endnu engang vurdere, om museskader skal inkluderes i gruppen af arbejdsskader og erhvervssygdomme.