Ny supercomputer på DTU

DTU i Lyngby har fået leveret en ny klyngecomputer. Computeren skal gøre universitetet i stand til at drive grundforskning inden for primært metallurgi og biokemi. DTU regner med, at computeren kommer til at være blandt de fem hurtigste i Europa.

Uden for Institut for Fysik på DTU i Lyngby ligger kasserne fra 480 pc?er stablet op i store bunker. Indenfor er en flok elektrikere i gang med at installere køleanlæg og lave kabelføring til de mange computere. En anden tekniker er i gang med at installere alarmsystemet, så man er sikret bedst muligt mod indbrud.

De 480 pc?er skal udgøre kernen i en ny supercomputer, som universitetet skal bruge til grundforskning inden for metallurgi og biokemi.

Ole Holm Nielsen, DTU

DTU regner med, at maskinen vil tidoble universitets samlede regnekraft.

Niflheim, som maskinen kommer til at hedde, samler kraften fra de 480 cpu?er på hver 2,26 GHz. Det giver mulighed for at udføre 2100 milliarder udregninger i sekundet. Dermed placerer maskinen sig blandt de allerhurtigste af sin slags i Europa.

Maskinen er finansieret af ?The Danish Center for Scientific Computing? (DCSC), der sorterer direkte under Videnskabsministeriet. Centret har skudt 6,1 millioner kroner i kassen, og det dækker både indkøb og opsætning.

På DTU er man - ikke overraskende - glad for det nye værktøj.

- Det vil kunne bringe Danmark helt op i front med hensyn til den grundforskning, som vi kan udføre. Især inden for forskning i nye legeringer og metaller har vi nu fået et værktøj, der vil kunne give os et forspring, siger Karsten Wedel Jacobsen, der er professor i fysik ved DTU.

Han fortæller, at muligheden for eksempelvis at afprøve nye legeringer i en computermodel vil kunne spare mange penge for DTU.

- Det lyder jo af mange penge med de seks millioner. Men det er faktisk småpenge i sammenligning med, hvad laboratorieforsøg koster. Her på Institut for Fysik har vi forsøgsopstillinger, der koster det samme som den nye computer, men som kun kan bruges til meget få typer eksperimenter. Med det her værktøj kan vi afprøve vores idéer i en computermodel, før vi prøver dem i praksis, og det sparer penge, siger Karsten Wedel Jacobsen.

Flere muligheder

Fakta om Niflheim:

480 stk. Compaq EVO D510 - 2,26 GHz Pentium 4 - 1 GB 266 MHz DDR ram - 20 GB harddisk og 10/100 Mbit/s Ethernet. Leveret uden skærme og styresystem.

Computerne forbindes via 22 HP Procurve 2324 switches med hver 24 porte.

Hver af disse forbindes igen med 1 Gbit/s uplink til en HP Procurve 4108 Gbit switch med i alt tredive 1 Gbit/s porte.

Filserveren er en Compaq DS 20 E med 2 Alpha-processorer, 2 strømforsyninger, fuldt spejlede diske og eget UPS-system til sikring mod datatab ved en evt. stømafbrydelse.

Den administrative server er en Proliant fra Compaq.

De 480 computere bruger til sammen ca. 50 kilowatt elektricitet.

Køleanlægget til rummet hvor computerne står, bruger ved fuld belastning 70 kilowatt.

Det giver i alt et strømforbrug på maksimalt 120 kilowatt. Det svarer til forbruget fra 2000 almindelige pærer på hver 60 watt.

Der skal bruges ca. 1 km strømkabel og 3 km netværkskabel til at forbinde de mange computere med hinanden.

Inden for biokemi er der også gode muligheder for at anvende Niflheim. Genetikere kan for eksempel anvende maskinen til at foretage beregninger og skabe modeller af det menneskelige genom.

Nede i kælderen har universitetet, bag en massiv ståldør, indrettet et rum til de 480 computere og tilhørende servere. En 15 meter lang og 3 meter høj reol, er fyldt helt op med de mange pc?er. To elektrikere er i gang med at tilpasse de mange strømkabler, så de passer i længden.

De 480 maskiner skal styres af Linux RedHat 7.3. Den centrale filserver er en Unix-baseret sag fra Compaq.

- Filserveren er indrettet med fuld spejling på alle diske og et separat UPS-system. Det betyder, at vi kan tåle en strømafbrydelse uden at blive sat for langt tilbage. Vi har valgt en sådan løsning, fordi det er vitalt, at filserveren kører. Hvis den skulle gå ned, ville det kunne lave store skader på systemet. Omvendt vil der ikke ske det store, hvis de 480 pc?er går ned som følge af en strømafbrydelse. Alle datasæt vil kunne gendannes ud fra filserveren, og de beregninger, der var i gang, vil højst blive sat et par dage tilbage, fortæller ph.d. Ole Holm Nielsen, der er ansvarlig for opbygningen af den nye computer.

Han fortsætter:

- Vi har valgt Linux som styresystem til de individuelle pc?er, fordi det er det, der svarer bedst til vores behov. Vi har gode erfaringer med at køre Linux på en mindre klyngecomputer her på instituttet. Og så er det jo gratis med gode muligheder for selv at udvikle applikationer til vores behov, fordi kildekoden er frit tilgængelig.

Ole Holm Nielsen fortæller, at de involverede regner med at kunne afvikle de første beregninger i løbet af en måned eller to.

- Vi skal selvfølgelig lige have kørt systemet til, og det regner vi med at blive færdige med i løbet af et par måneder. Og så regner vi med at være kørende hele tiden, selvfølgelig med forbehold for tekniske problemer,
slutter Ole Holm Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere