It-svindler fik to års fængsel

Den 35-årige Øyvind Hjulmand blev i går idømt to års fængsel for at have snydt sig til høj kreditværdighed og franarret en række it-distributører varer for i alt ti millioner kroner.

En enig domsmandsret afviste i byretten i Glostrup Øyvind Hjulmands forklaring om at han selv blot var uskyldig medarbejder for den egentlige, russiske bagmand, som politiet dog aldrig har fundet spor af. I stedet valgte retten at tro på anklageren, der beskrev hvordan Hjulmand sidste år systematisk udnyttede godtroende distributører til at foretage indkøb af varepartier, som aldrig blev betalt, men derimod videresolgt med noget nær 100 procents fortjeneste.

»Som et specielt forhold lykkedes det ham at manipulere Købmandsstandens Oplysningsbureau til at udstede en en høj credit-rating. Retten lagde til grund at han havde forfalsket regsnkaber for at gennemføre sit forehavende,« siger anklageren Henrik Holten-Rasmussen, Glostrup Politi.

Snød kredit-registre
KOB's ellers så strenge kreditvurderingssystem blev overlistet af Øyvind Hjulmand ved hjælp af en selskabskonsktruktion, der indebar et amerikansk moderselskab med en dansk filial i Glostrup.

Selskabet blev ifølge Erhvervs og Selskabsstyrelsen stiftet i 1999 og samme styrelse ligger inde med to årsregskaber, fra 2000 og 2001. Det første, der er underskrvet "O. Hjulmand/CFO", viser en omsætning på 123 millioner dollars, et tab på 2,5 millioner dollars og en egenkapital på 9,1 millioner dollars. 2001-regnskabet er blot påtegnet med en signatur, der minder om Hjulmands, men ud over denne krusedulle står der hverken noget om navn eller stilling på ledelsen eller for den sags skyld nogen andre levende eller døde personer. De ville ellers ikke have haft noget at skamme sig over, for dette det seneste regnskab viste en flot fremgang i omsætning ligesom resulatet blev positivt og egenkapitalen voksede til 12,5 millioner kroner.

Amerikansk selskab opdigtet
Hverken Glostrup Politi eller FBI har været i stand til at finde noget bevis for, at Alliston Trading Co rent faktisk eksisterede på den opgivne adresse i staten Delaware. En medarbejder hos et af de svindelramte distributører lagde under en forretningsrejse i USA vejen forbi Allistons adresse sidste år - også uden at finde spor af selskabet.

Til gengæld var selskabets danske samhandelspartnere virkelige. Scantel Data med adresse på Amager har ifølge regnskabsoplysninger været tæt beslægtet med Alliston Trading, hvis "filial" var et kontorfælleskab i Glostrup. Scantel Data, der blev erklæret konkurs i slutningen af november, havde Øyvind Hjulmand som medejer, og selvom der ifølge regnskabsoplysninger var en så betydelig trafik mellem de to selskaber, at Scantel på det nærmeste må have agreret hæler-firma for Hjulmand, er Scantels direktør ikke sigtet i sagen.

Ingen værdien
I boet efter Scantel Data fandtes kun en lille håndfuld bærbare pc'er samt diverse tilbehør, som i dag er videresolgt. Under efterforskningen har politiet ransaget Hjulmands sommerhus i Letland, men uden at finde spor af de varepartier, som blev leveret af en række distributører gennem forrige og sidste år.

At Hjulmand nåede at narre en lang række distributører ved at placere sine indkøb strategisk hos først den ene, så den anden, fik tidligere i år flere af de ramte til at foreslå et fælles varslingsystem, der skulle gardere distributørerne mod falske firmaer og svindel-indkøb.

Udover den forfalskede credit-rating faldt ofrene alle for det enkle trick, at der først blev afgivet en række små ordrer, som alle blev betalt til tiden. Da tilliden var bygget op, kom der en stor ordre, men ingen betaling.

Øyvind Hjulmand har siddet vartetægtsfængslet i alle de ti måneder der er gået siden han i februar blev anholdt i lufthavnen på vej på skiferie. Hvor vidt han anker dommen på de to års fængsel er endnu ikke besluttet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere