Om en uge vil en af Europas hurtigste computere stå på Syddansk Universitet i Odense.
En række af universitetets studerende er nemlig i dag onsdag begyndt at samle 512 standardcomputere, der tilsammen skal blive til en klyngecomputer med en overvældende regnekraft.
De studerende forventer, at det vil tage omkring en uge at samle klyngecomputeren.
Den kommer som noget ganske enestående til at bestå af helt almindelige standardkomponenter, der kan købes i alle almindelige computerforretninger - såfremt man altså har de seks millioner kroner, som alt udstyret sammenlagt koster.
Forskere står i kø
En hel række af danske forskere fra især naturvidenskabelige forskningsprojekter glæder sig voldsomt til, supercomputeren kan tændes om cirka en uge.
Mange naturvidenskabelige forskningsprojekter lider nemlig under, at de ikke har haft nok regnekraft.
Den finder de nu i den nye computer, der er betalt af Dansk Center for Scientific Computing (DCSC), som er et statsligt center under Videnskabsministeriet.
- Dansk forskning har gennem flere år manglet rå regnekraft. Det har vi virkelig fået nu, hvor vi er gået omkring 50 gange op i regnekraft. Jeg kender mange forskere, der glæder sig som børn til juleaften. Jeg er selv en af dem, siger lektor på Syddansk Universitet, Frank Jensen.
Til august ventes det, at supercomputeren i Odense vil blive suppleret af en tilsvarende supermaskine, som studerende fra DTU i Lyngby udenfor København vil samle.
For forskerne er der grund til at juble.
En sådan regnekraft vil kunne spare mange omkostninger og forsøg på en lang række felter, og den vil derfor i den sidste ende kunne være med til at gøre en lang række produkter billigere for forbrugerne.
For eksempel har supercomputerne så meget muskel, at de kan beregne effekten af flere tusinde nye potentielle lægemidler og udpege de mest lovende
De tørre facts
Klyngecomputeren kommer til at bestå af 512 standardcomputere fra Hewlett-Packard med 2GHz Intel Pentium 4 processorer samt 1 GB RAM og 40 GB harddisk hver.
De bliver alle forbundet med mere end 500 meter kabel i et 100 Mb netværk.
Når de 512 computere først begynder at tænke sammen, giver de samme computerkraft som én gigantisk supercomputer.
Klyngecomputeren er dog langt billigere i både pris og drift. Prisen er blot en tiendedel af en tilsvarende supercomputer, og også på driften kan der spares - blandt andet fordi klyngemaskinen ikke stiller samme krav til afkøling af rummet som en "rigtig" supercomputer, der fungerer bedst i afkølede rum.
Supercomputeren har en regnekraft på to såkaldte tera flops eller det samme som totusinde milliarder kommatal-beregninger i sekundet.
Den slags muskler kræver masser af energi, og det ventes da også, at strømforbruget bliver mere end 1,7 millioner kroner i de tre år, universitetet driver computeren.
Supercomputeren bliver officielt indviet til efteråret.
Se tekniske detaljer om superclusteren her.