Artikel top billede

Løbsk algoritme udløste mini-børskrak

Et automatisk handelssystem skabte panik på børsen den 6. maj.

En stor del af aktiehandlen bliver efterhånden afviklet af automatiske systemer, som bruger meget komplekse algoritmer til at afgøre om der skal købes eller sælges – og i modsætning til mennesker kan systemerne reagere meget, meget hurtigt. De bedste systemer kan købe eller sælge tusindvis af aktier i løbet af få mikrosekunder. Men det kan også gå galt.

Det skete torsdag den 6. maj 2010, som allerede er døbt ”den sorte torsdag 2.0”. I løbet af en halv time styrtdykkede Dow Jones Industrial Index i USA med næsten 1.000 point – et såkaldt ”Flash crash”. Det skabte kaos på et marked, som allerede var påvirket af meldinger om uro i Grækenland. Enkelte aktier styrtdykkede med mere end 40 procent i løbet af dagen.

Markedet rettede sig op igen inden dagen var slut og Dow Jones sluttede kun med et minus på 3,2 pct. i forhold til dagen før, men de amerikanske myndigheder har siden undersøgt, hvad der egentlig skete på den sorte torsdag.

Meget tyder på, at en løbsk computer-algoritme er skyld i mini-børskrakket. Den amerikanske Securities and Exchange Commision (SEC) har netop fremlagt en rapport, som konstaterer at et automatisk handelssystem gik amok og forsøgte at sælge 75.000 aktier til en værdi af mere end 30 milliarder kroner på et tidspunkt, hvor der allerede var uro på markedet.

Halvdelen af aktierne blev solgt i løbet af syv minutter – og det fik altså Dow Jones til at styrtdykke. Rapporten konstaterer også, at det gigantiske aktiesalg blev udløst af en algoritme, som åbenbart forsøgte at gennemføre salget uden at tage hensyn til, at aktieprisen samtidig styrtdykkede.

SEC har allerede indført en ny regel, som betyder at handlen med aktier skal stoppes hvis den pågældende aktie stiger eller falder med mere end 10 pct. i løbet af fem minutter. Men det ventes også, at SEC vil indføre nye og skrappere regler for de automatiske handelssystemer, som efterhånden bruges på mange af verdens børser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere