Erotisk bruger-upload koster Connery.dk kæmpebøde

Connery.dk skal betale erstatning for brugers upload.

Virksomhederne bag danske webcommunities kan ikke gemme sig bag deres brugere, når de tjener penge på andres ophavsretsbeskyttede arbejde. Det fastslår en dom i Københavns Byret.

Drengerøvsiden Connery.dk er blevet pålagt at betale erstatning på 32.500 kroner for krænkelse af ophavsret. Det sker efter dommeren ved byretten har afgjort, at stifterne af Connery.dk er ansvarlige for 20 ophavsretsbeskyttede erotiske billeder som en bruger uploadede til sitet.

”Vi er selvfølgelig kede af, at vi har tabt sagen. Men vi mener ikke, at det er en principiel sag. Derfor vil vores brugere stadig kunne uploade billeder til vores umodererede forum,” siger redaktør på Connery.dk Jakob Nørgaard til ComON.

Sagen var i starten så principiel, at Foreningen for Danske Intermetmedier (FDIM) støttede folkene bag Connery.dk, fordi man fandt stævningen af medie og bruger for principiel forkert. Støtten fra FDIM bortfaldt, da det viste sig, at fotografen Torben Clausens billeder lå på serveren, selvom de var fjernet fra sitet. Derfor kunne man tilgå dem, hvis man skrev den præcise adresse.

”Vi er dybt skuffede over, at der ikke er kommet en afgørelse, der fastslår om vi principielt er ansvarlige for brugernes upload, selv om vi fjerner materialet i samme øjeblik, vi bliver bekendt med ophavsretskrænkelsen. Hvis vi er ansvarlige selv om vi fjerner materialet, så lammer det hele den måde det frie internet er bygget op på. Så vil det få betydning for Arto, Facebook og alt andet, hvor brugerne kan uploade billeder uden, at det bliver modereret inden,” siger Jakob Nørgaard.

I dommen lægger dommeren også vægt på, at Connery.dk er et kommercielt medie der bruger det brugerskabte indhold til at tjene penge på annoncering. Ligesom billederne var stemplet med Connery.dks logo, og fotografen ikke var krediteret for arbejdet.

Fotografen Torben Clausen er tilfreds med dommen.

”Retten har endelig tilkendegivet, at man ikke bare må bruge andres materiale, og at man ikke må uploade andres materiale. Det er rigtig godt og jeg håber denne sag vil få uploadere og webmastere til at tænke sig om en ekstra gang inden de vælger at bruge andres materiale.”

Jakob Nørgaard oplyser, at omkostningerne til sagen og erstatningen løber op i over 100.000 kroner. Han forstår fotograf Torben Clausens krav om at få penge for sit arbejde, men han føler, at Dansk Journalistforbund har brugt sagen til at profilere sig selv.

”Vi føler os tromlet af, at så stor en organisation som Dansk Journalistforbund går ind i sagen. Det havde været mere rimeligt, hvis Torben Clausen havde anlagt en civilretssag,” siger Jakob Nørgaard.

Det er dog helt normalt, at Dansk Journalistforbund kører ophavsretssager på medlemmernes vegne.
Brugeren der uploadede billederne er blevet pålagt at betale firmaet bag Connery.dk 16.225 kroner. Connery.dk gav underskud i 2009 og vil ikke anke dommen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere