Det lyder næsten som et emne fra det gamle blad "En Skør Skør Verden", men den er god nok. Et firma, 2d-glasses.com, slår sig stort op på at sælge briller, der fjerner 3D-effekten fra film.
Dermed kan biografgængere, der oplever gener af at kigge på 3D-film for længe, se de nye film sammen med vennerne uden at få hovedpine. Nogle vil desuden mene, at visse 3D-film er lavet så dårligt, at de er bedre i 2D.
Brillerne, der cirka koster 50 kroner, fjerner 3D-effekten ved blot at vise det ene af de to billeder, som normalt skaber følelsen af 3D.
Du kan også gøre som folkene fra Tested.com: Lave dine egne briller! Se videoen nedenfor.