Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen.

TDC's køb af Onfone giver kunderne problemer

Overflytning til TDC har været en træls omgang for mange Onfone-kunder, efter Onfone er blevet købt af TDC.

Det har ikke været uden problemer at flytte cirka 200.000 Onfone-kunder fra Telenor til TDC's mobilnet. 

Nogle kunder er blevet faktureret forkert, mens ventetiden i kundeservice i en periode har været lang. 

Et kig på hjemmesiden TrustPilot.dk, hvor forbrugere anmelder virksomheder, viser, at flere kunder har oplevet problemer, efter Onfone begyndte at flytte sine kunder over i TDC-nettet.
 
Onfones administrerende direktør, Morten Strunge, erkender, der har været problemer.
 
"Vi har haft nogle små problemer undervejs, og når vi flytter så mange på én gang, så rammer det jo bredt, hvis der er et problem. Men vi har løst alle de problemer, der har været, og de fleste blev løst for et par uger siden," siger han.  

Udover at kunderne flyttes over i et andet net, så skal de også flyttes over på en anden it-platform.
 
Opkøbt af TDC
TDC købte i maj Onfone for omkring 300 millioner kroner, og efterfølgende har Onfone iværksat en proces med at flytte alle kunderne over i TDC's mobilet i stedet for Telenors, hvor Onfone hidtil har lejet sig ind.
 
Flytningen betyder, at kunderne skal skifte SIM-kort, og det har blandt andet affødt en lang række spørgsmål fra kunderne, som derfor har presset kundeservice. For at nedbringe ventetiden har Onfone ansat 35 ekstra medarbejdere.
 
"Der var lang ventetid på kundeservice, men nu er vi nede på omkring to minutters gennemsnitlig ventetid, og mails besvares inden for 24 timer," fortæller Morten Strunge.
 
En af de andre ting, som kunderne brokker sig over på TrustPilot.dk er fejlfakturering. Det skyldes ifølge Morten Strunge, at systemet har haft svært ved at håndtere "Onfone til Onfone", hvor Onfone-kunderne kan ringe gratis til hinanden.
 
"Man ringer jo gratis fra Onfone til Onfone, og hvis man var flyttet over til TDC's net og ringede til en, der stadig var på Telenors net, så kunne billing-systemet ikke taksere det til nul kroner. Alle disse takster har vi efterfølgende måttet gå igennem, og vi har kompenseret kunderne fuldt ud," forklarer han.
 
Trods problemerne har Onfone stadig 7,7 af 10 på TrustPilot.dk, hvilket rangerer selskabet som "godt".

Hård konkurrence

Morten Strunge melder, at flytningen er forløbet "uden unormal afgang af kunder".
 
"Det er gået overraskende positivt. Vi melder ikke nogen tal ud lige nu, men der kommer nogle tal på det, når migreringen (flytningen, red.) er afsluttet," siger direktøren.
 
Telenors lavprisselskab CBB har på det seneste kørt en aggressiv kampagne for at lokke kunder til og dermed fastholde Onfone-kunder i Telenors mobilnet.
 
"Det er ikke noget, som vi har mærket til, og det er selvfølgelig skidt for dem," fortæller han.

Morten Strunge fortæller, at Onfone flytter 7.000 kunder dagligt, og at hele flytningen er afsluttet om "en lille måneds tid". Det er nogenlunde samtidig med, at CBB's nuværende kampagne udløber - den udløber 27. september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere