Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen.

Onfone blev til M1 efter nedbrud

Fredag stod der pludselig M1 A/S på Onfones hjemmeside. Få forklaringen her.

Onfone-kunder må fredag formiddag have undret sig over, hvad der skete på Onfones hjemmeside.
 
Inde på www.onfone.dk var der i cirka halvanden time kun et billede af Onfones logo, mens hjemmesiden bar titlen "M1 A/S".
 
M1 er et mobilselskab, der ligesom Onfone er en del af TDC-koncernen.
 
Den mærkelige hjemmeside hænger ifølge Onfones administrerende direktør, Morten Strunge, sammen med den flytning af kunder, der i øjeblikket foregår fra Telenor til TDC's mobilnet. 
 
"Vi er i gang med at flytte alle vores kunder fra Telenor til TDC's net, og så var der en serverfejl," siger han om M1-titlen på Onfones hjemmeside.
 
"Det skulle være løst nu," fortæller han.

Tidligere havde Onfone lejet sig ind i Telenors netværk, men efter TDC købte Onfone i maj, har selskabet arbejdet på at flytte kunderne fra Telenor til TDC's net.  

Onfone er i gang med en større teknisk manøvre, hvor kunderne flyttes fra it-kundeplatformen udviklet af Telmore-stifter Frank Rasmussens MVNO Systems til en platform af samme type, som M1 kører med.

Morten Strunge antager, at det er derfor, at der pludselig stod "M1 A/S" på www.onfone.dk. Der er dog ikke tale om, at de to mobilselskaber kører på den samme platform, da Onfone har udviklet videre på M1's grundplatform.

Mobildirektøren pointerer, at platformen har været oppe at køre siden juli.

MVNO Systems, der udviklede Onfones oprindelige it-platform, blev i maj opkøbt af Telenor - dagen efter TDC's opkøb af Onfone.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere