Artikel top billede

Dommer skyder Oracle-søgsmål på milliarder i jorden

Oracle kræver et tocifret milliardbeløb af Google for overtrædelse af Java-patenter. Det er skudt langt, langt over målet, mener den amerikanske dommer i sagen.

Læs også: Oracle: Google skylder os 14 milliarder kroner

Den amerikanske software-gigant Oracle var lidt for stor i slaget, da den afkrævede Google i omegnen af 14 milliarder kroner for overtrædelse af en række Java-patenter. 

Det fastslog dommeren i sagen, William Alsup, for nylig, da han indskrænkede det imponerende erstatningskrav på mange milliarder til et udgangspunkt på 517 millioner kroner. Det kan herefter justeres op eller ned efter forskellige faktorer. Det skriver IDG News Service.

Striden tager udgangspunkt i Android. Oracle mener, at styresystemet krænker syv Java-patenter såvel som ophavsrettigheder, som firmaet overtog med købet af Sun Microsystems sidste år.

Google har hele tiden afvist anklagerne.

Går den, så går den

Estimatet på 14 milliarder kroner stammer fra en rapport, som professor Iain Cockburn fra Boston University har udarbejdet.

Men ifølge dommeren vurderede rapporten skaderne alt for højt, "øjensynligt med det mål at se, hvor meget virksomheden kunne slippe af sted med," skrev William Alsup ifølge IDG News Service.

Rapporten hævder, at Google i en hypotetisk licensforhandling ville være gået med til at betale Oracle 2,6 milliarder dollars for licens til Java-patenterne inklusive forhåndsbetaling og årlige royalties.

Begrundelsen for afvisningen af det beløb er, at kravet "bestemt ikke dækker hele Java eller hele Android."

"Det virker højst usandsynligt, at Android uddriver hele sin værdi fra et lille sæt krænkende features i forhold til dets bredde," skrev dommeren, som altså ikke mener, at Oracle kan kræve penge for Android som helhed, selvom Oracle hævder, at Google har kopieret hele arkitekturen.

Oracle får mulighed for at præsentere en ny rapport, som skal skelne meget skarpere mellem de specifikke krænkende features og resten af Android.

Et mindre slag til Google

Selvom Google i store træk kan glæde sig over dommerens vurdering, fik selskabet også en over nallerne.

Dommer William Alsup gav blandt andet Oracle medhold i, at Googles annonceindtægter er knyttet til værdien af Java, og at de derfor skal indgå i royalty-udregningen.

Derudover afviste han Googles argument om, at royalty-betalingerne ikke skal være mere end 517 millioner kroner, fordi Google i 2006 afviste et tilbud fra Sun om en Java-licens på netop det beløb. Dommeren mente, at Google ved at afvise tilbuddet måske simpelthen kalkulerede med at kunne vinde i retten frem for at "betale en fair pris."

Istedet er de 517 millioner kroner sat som udgangspunkt for udregningen af en hypotetisk licens.

Retssagen er sat til at begynde 31. oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere