Test: Her er HTC's nye facebook-mobil

Du er aldrig mere end et klik fra Facebook med HTC ChaCha. Ideen er god, men holder den? Læs PC Worlds store anmeldelse.

Test: Her er HTC's nye facebook-mobil

Du står ved den lille havfrue og tager et billede med din smartphone. To klik. Det er nu på Facebook.

Du sidder i toget og chatter med dine gamle venner på telefonens fulde tastatur.

Du er på en god restaurant og kan lynhurtigt dele din position med restaurantens navn, som bliver fundet via GPS'en.

Med ChaCha har HTC skabt en smartphone, der er tiltænkt dig, der ikke kan få nok af at følge med i vennernes liv og dele dine egne oplevelser med dem.

Vi har testet HTC ChaCha, og giver dig her svaret på, om HTCs mission med den ultimative Facebook-mobil er lykkes.

Det udmiddelbare indtryk

HTC ChaCha er ikke noget designvidunder. Smartphones bliver bare lidt mindre sexede, når de udstyres med et tastatur i stedet for en 'loft til gulv'-skærm.

Men selv om tastaturet måske ikke ligefrem gør telefonen flottere at se på, er det stadigvæk et af de helt store plusser ved HTC ChaCha.

Med tidevandsbølgen af smartphones er jeg og mange andre blevet forvænte med mobilernes trykfølsomme skærme som tastatur. Det fungerer da også fint, men når du som på HTC ChaCha får et fuldt QWERTY-tastatur i hånden, er det mildest talt en befrielse.

Du skriver simpelthen meget hurtigere på et rigtigt tastatur og har en helt anden føling med tasterne. Undertegnede ville helt sikkert ikke bruge Facebook-chat ret ofte på mobilen med skærmen som tastatur, men med ChaChas fysiske taster fungerer det fremragende.

Der er samtidig ikke ret mange smartphones på det danske marked med fuldt tastatur - og slet ikke blandt dem der ikke er rettet mod virksomhedsbrug.

Eneste klage til tastaturet er en lille ulogisk indretning. For at få tallene fra et 1-9 frem på skærmen skal du holde tasterne, der ellers består af bogstaver, nede et kort stykke tid. Den del fungerer fint.

Men gør du det samme med tasten, der har påtrykt 0 med blå farve, åbnes i stedet en menu med symboler.

Det er en meget lille detalje, men det kan bidrage til den irritation, der gør, at du står med følelsen af et produkt, hvor der ikke helt er kræset for detaljerne.

Fyldt med Facebook

ChaCha er selvfølgelig udstyret med et hav af funktioner, der spiller sammen med Facebook. For eksempel kan du vælge, at dine billeder automatisk skal sikkerhedskopieres til Facebook.

Så snart et billede bliver taget, bliver det også uploadet til Facebook, og du kan selvfølgelig vælge, at det album, billederne ender i, er privat, så det ikke bliver delt med dine venner.

Et af de helt store tiltag på ChaCha er en fysisk Facebook-knap, som skal gøre det hurtigt at dele indhold på Facebook.

HTC har samtidig fået den fikse idé, at Facebook-knappen begynder at lyse pulserende, når der er mulighed for at dele noget med dine venner.

Det kunne for eksempel være, når du har taget et billede med mobiltelefonens kamera. Så begynder knappen at stå og lyse og med et enkelt tryk er du på vej til at vælge, hvordan du vil dele dit billede på Facebook.

Du bliver reklamesøjle

Du har også mulighed for at dele, når du hører et nummer i din musikafspiller. Hvis du gerne vil vise andre, hvad du lytter til, trykker du igen bare på Facebook-knappen.

Her er det dog indrettet sådan, at der på din væg kommer et link til det pågældende nummer på Amazon.com.

Vi ved ikke, hvor mange penge HTC har fået for den aftale, men det er ærgerligt, at du skal være reklamesøjle, fordi du vil vise, hvad du hører.

Endnu mere mærkeligt er det, at der på din væg ikke står, at du hører nummeret, men bare et link til, hvor det kan købes. Det er simpelthen for dumt og gør funktionen ubrugelig til det, jeg personligt gerne vil bruge den til.

Ud over Facebook-knappen kommer telefonen med tre applikationer, som er rettet mod det sociale netværk. Den første er Facebook for Android, hvor du får Facebook i en mobilversion.

Derudover er der HTC's egen Friend Stream, hvor du kan se de nyeste opdateringer fra dine venner, og som samtidig har en tilhørende skærm på startsiden, hvor du hele tiden får vist den nyeste opdatering fra din Facebook.

Det fungerer fint, men det er lidt ulogisk og forvirrende med to forskellige applikationer, der kan stort set det samme.

De to applikationer giver heller ikke HTC ChaCha store plusser i bogen, da alle andre smartphones kan udstyres med de samme eller lignende applikationer.

Samtidig er de af og til mere end almindeligt langsomme til at opdatere, og så går ideen bare lidt af det.

ChaCha-chat med vennerne

ChaCha er også udstyret med en Facebook-chat applikation. Den fungerer glimrende og med det gode tastatur bliver det rent faktisk interessant at chatte på mobilen.

Et irritationsmoment er dog, at hvis du er logget af chatten på din telefon, så logger den automatisk på, når du logger på Facebook på computeren.

Så mens du sidder og skriver i Facebook-chatten på computeren, begynder din telefon at vibrere og larme, fordi du også får de indkomne beskeder på smartphonen.

At Facebook-chat bliver tilgængeligt på mobilen er godt, men at chatte to steder på samme tid har ikke engang de ivrigste Facebook-brugere nogen interesse i.

HTC ChaCha's svage sider

Tastaturet er en af de helt store glæder ved ChaCha, men det skaber også nogle udfordringer. Det kan være svært at få både i pose og sæk, og det er tilfældet med ChaCha.

For med tastaturet er der bare ikke meget plads til en ordentlig skærm. Derfor har HTC ChaCha en skærm på kun 2,6 tommer med en opløsning på 480 x 320 pixel.

Skærmen er som sådan udmærket, men der er bare ikke meget plads på den. Det giver mindre plads til applikationer, til at surfe, til at se videoer og alle mulige andre funktioner, som er centrale for en smartphone.

Problemer med visning af apps

At skærmen er klejn, er du dog klar over, når du køber HTC ChaCha, men det giver langt større problemer end ventet.

Skærmen har nemlig en modsat dimension i forhold til almindelige skærme, der er høje, men ikke brede, og det skaber store hovedpiner.

Der er nemlig mange applikationer, som den ikke kan finde ud af at vise ordentligt på skærmen. I stedet skal du dreje telefonen 90 grader for at se det korrekt. Ikke smart når dit tastatur, fordi det er fysisk, ikke drejer med.

Andre applikationer har svært ved at finde ud af det og skifter mellem, at du skal holde telefonen på den ene led og den anden, uden at du kan gøre noget ved det.

Vi har før oplevet småproblemer med applikationer på Android-telefoner, hvilket også er logisk nok med flere hundrede forskellige Android-telefoner med forskellige processorer, skærmopløsninger og skærmstørrelser.

Men i dette tilfælde er det simpelthen ikke godt nok. Det er ikke en godkendt brugeroplevelse, at du ikke kan bruge applikationer ordentligt.

Den endelige dom

Er du Facebook-afhængig, har HTC ChaCha nogle interessante perspektiver, og du får rigtig meget for de under 2.200 kroner, den kan fås til uden abonnement.

Telefonen er udstyret med et rigtig godt, fuldt QWERTY-tastatur, der gør det til en glæde at skrive beskeder, mails eller chat.

Vi kan samtidig godt lide ideen med en Facebook-knap, der skal gøre det nemt og ensartet at dele indhold hurtigt. Også selvom den ikke fungerer helt, som vi kunne have ønsket, når du vil vise dine online-bekendtskaber, hvad du hører af musik.

Skærmen er lidt vel lille til en smartphone, og det er simpelthen ikke godt nok, at den har store problemer med at vise nogle applikationer ordentligt.

Samlet set lander HTC ChaCha derfor på tre ud af seks stjerner. Der er mange ting, der lykkes med denne smartphone, men dem, der fejler, stjæler en stor del af billedet, og derfor kan ChaCha ikke snige sig højere end en middelmådig karakter.

Hvad med Google+?

Derudover har den seneste udvikling i den teknologiske verden også budt på endnu en udfordring til HTC ChaCha: Google+.

Google+, der er Googles nye sociale netværk, har bragt et solidt alternativ til Facebook ind på scenen.

Selv om det endnu ikke er til at vide, om Google+ overhovedet bliver en succes, vækker det stadig tanken om, at du måske ikke "liker" en Facebook-smartphone helt så meget om et halvt eller et helt år.




IT-JOB

MAN Energy Solutions

Principal Expert DevOps

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere