Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

CSC: Fyrede folk velkomne til at søge job i CSC igen

De CSC-ansatte, der er blevet fyret under den langvarige konflikt med Prosa, er velkomne til igen at søge job i selskabet.

Mens hundredvis af lockoutede og strejkende CSC-ansatte mandag mødte ind hos it-giganten efter mere end fire måneders konflikt, manglede et par håndfulde ansatte fra den såkaldte kundegruppe, som omkring påske nedlagde arbejdet overenskomststridigt og efterfølgende blev fyret

Medarbejdergruppen, der er central for afviklingen af en lang række driftsjobs, blev af virksomheden lovet at kunne komme tilbage, hvis Prosa sagde ja til et mæglingsforlag fra forligsmanden, som imidlertid blev forkastet af medlemmerne.  
 
Den nye overenskomst med HK omfatter ikke medarbejderne fra kundegruppen, der under konflikten valgte at gå hjem i protest mod at skulle oplære deres egne vikarer hos CSC.

Det var en oplæring, som fik Prosa til at rase, og som Arbejdsretten senere kendte ulovlig.  

Desuden genbrugte og klonende CSC under konflikten ifølge Prosa de fyrede medarbejderes brugeridentiterer, så vikarer kunne passe systemerne. En sag politiet stadig efterforsker.   
 
Vil snart søge nye folk
"Status på dem er at i den udstrækning, vi skal bruge kundegruppefolk - hvad vi jo skal, fordi vi ikke er interesserede i at beholde de her konsulenter - vil vi på helt vanlig vis søge efter kundegruppefolk i markedet. Og der vil disse folk kunne søge på lige fod med alle andre," siger Lars Lundsgaard.
 
Han fortæller, at det ikke vil ligge medarbejderne til last at have deltaget i den ulovlige arbejdsnedlæggelse. De nye medarbejdere vil blive ansat på deres faglige kvalifikationer, garanterer han..
 
"Så hvis folk mener, at de gerne vil tilbage, så har de muligheden for at søge de stillinger, der bliver slået op," siger han.
 
Bærer ikke nag
Det samme princip om at deltagelse i konflikten ikke vil få konsekvenser, vil CSC følge i forhold til blokadevagter og demonstranter.
 
"Det nytter ikke noget at blackliste folk. Sådan virker det ikke. Folk har gjort, hvad de synes, de skulle gøre i situationen. Folk, som deltog i den fysiske blokade, gjorde det for at stoppe konflikten med et ønske om at vende tilbage og arbejde," siger han.
 
"Hvis folk har de rigtige kvalifikationer og er indstillet på at levere en loyal indsats for firmaet, jamen så er den ene ligeså velkommen som den anden. Det er det grundprincip, vi prøver at kommunikere," siger direktøren.   
 
Under konflikten har CSC også fyret to tillidsmænd og senere en tidligere tillidsmand, hvor den sidstnævnte efterfølgende blev meldt til politiet for sabotage på et it-system.
 
"Den ene af de to tillidsrepræsentanter har mulighed for at søge et job i kundegruppen. Han kunne søge, hvis der var en stilling. Men der er ingen konkrete planer om at få ham tilbage. Det samme gælder den person, der blev bortvist for at begå hærværk," siger Lars Lundsgaard.  

Læs også:

CSC gav morgenbrød og kaffe: Velkommen tilbage

Opråb til Prosa: Erkend nederlaget og kom videre

CSC: Tag imod HK-overenskomsten eller find nyt job

CSC-strejkende vender tilbage til arbejdet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere