Artikel top billede

I sikkerhedens navn: Slå din computer til smadder

Tænk dig om, før du skiller dig af med din gamle computer. Hvis du er uheldig, kan fremmede få adgang til dine data.

Med nogle års mellemrum skal din virksomheds gamle computere på pension.

Men hvad gør du ved de aldrende computere, og har du  overvejet, om uvedkommende kan få adgang til dine data, efter at du har slukket pc'en for sidste gang?

Du kan smide computeren på lossepladsen eller forære den væk. Men i begge tilfælde løber du risikoen for, at dine personlige oplysninger efterfølgende falder i hænderne på nysgerrige sjæle.

Derfor er det afgørende, at du gør dine data utilgængelige, og som regel er det langt fra nok blot at slette harddiskens indhold på traditionel vis.

Det fik Danske Bank at føle tilbage i 2000, da banken havde kasseret og efterfølgende videresolgt en række computere til Litauen. Men det viste sig, at harddiskene på computerne ikke var blevet renset tilstrækkeligt effektivt. 

Konsekvensen var, at journalister fra TV 2 efterfølgende kunne afsløre, at bunkevis af følsomme bankoplysninger lå blotlagte på computere i Østeuropa 

Data skal smadres

For mindre virksomheder er der ifølge Shehzad Ahmad, der er chef for den danske it-sikkerhedsorganisation DK Cert, to anbefalelsesværdige metoder, når computere med følsomme informationer skal bortskaffes.

Du kan bruge professionel software til at rense computeren, eller du kan vælge den mindre sofistikerede løsning, hvor du ganske enkelt slår harddisken i stykker med en hammer.

"Men selv med professionel software, der er beregnet til at rense computerne, kan det være nødvendigt at rense harddisken helt op til otte gange, før dataene er fjernet permanent," siger Shehzad Ahmad.

Fordelen ved at anvende software-løsningen fremfor hammeren er naturligvis, at harddisken kan bruges igen.

Men Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert hos it-sikkerhedsvirksomheden CSIS, anbefaler alligevel, at du destruerer harddisken og lader en eventuel kommende ejer om selv at investere i en ny harddisk.

"Mit råd er, at du altid piller harddisken ud og destruerer den, uanset om computeren skal genbruges eller kasseres. Jeg tror, at du på mange lossepladser rundt omkring i Danmark kan finde harddiske med private oplysninger på," siger han.

Er det sikkert at sælge sin smartphone?

Peter Kruse mener, at der for den almindelige it-bruger kan være for mange risiko-momenter forbundet med at slette filerne med et stykke software. 

"Jeg mener, at det for mange små virksomheder vil være en uoverkommelig opgave at skulle slette alle data på sikker vis. Der kan godt sidde nogle medarbejdere, der tror, at de har slettet dataene korrekt, men så alligevel ikke har fulgt anvisningerne," siger Peter Kruse.

Derfor råder han også virksomheder til altid at have en anvisning liggende, der viser, hvordan du manuelt fjerner harddisken fra den brugte computer, så du eller dine kollegaer ikke skal bruge tid på at finde ud af det, når det er tid til at skille sig af med computeren.

Pas på smartphones og memorycards

Kigger du ud over dit skrivebord, er din computer sandsynligvis ikke det eneste stykke elektronik, der gemmer på følsomme oplysninger. 

Vi har usb-nøgler, sd-kort i vores kamera og smartphones, der er proppet med kalenderoplysninger, mails og sms-beskeder. 

Ifølge sikkerhedsekspert Peter Kruse vil beskyttelsen af fortrolige oplysninger på smarthpones blive en af de helt store sikkerhedsudfordringer de kommende år. 

Ikke mindst fordi den første store generation af smartphone-ejere snart vil begynde at sende deres mobiler ud på brugt-markedet. 

"Og sammenlignet med en almindelig harddisk er det betydeligt sværere at fjerne data fra et sd-kort eller hukommelsen på en smartphone. Hvis du vil vide, hvor let det er at gendanne data fra et sd-kort, skal du bare google 'sd-card recovery'," siger Peter Kruse. 

Derfor opfordrer han også til, at du tænker dig grundigt om, før du sælger eller forærer din smartphone væk. 

Peter Kruse fortæller, at han af samme grund aldrig selv vil lade andre folk overtage sin brugte smartphone.

"Jeg ved, at der ligger nogle data på den, som jeg ikke ønsker, at andre skal se. Derfor vil jeg sørge for, at den bliver destrueret, når jeg er færdig med at bruge den," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere