Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck)

Mærsks it-revolution: Opgør med en gammel kultur

Årets CIO Mærsk Line vil banke rivalerne med et enormt it-projekt, der skal effektivisere den ellers så konservative shippingkæmpe. It-chef Thomas Frahm er nomineret til Årets CIO.

Konservativ branche

Det skal ske i så stor en grad, at det, som man i CIO-kredse kalder forretningen - altså alt det, der har salget i fokus - skal bankes godt og grundigt igennem.
 
Målet er en høj grad af automatisering og ikke mindst udnyttelse af de mange data, som koncernen allerede ligger inde med, og som kan anvendes til at effektivisere og optimere både priser og processer.
 
Det er en proces, der i meget høj grad kræver gode talegaver og et talent for kommunikation af nye værdier i en branche, der har ry for at være ret konservativ og præget af klassisk købmandsskab, hvor den dygtige medarbejder er ham, der er forstår hele tiden at have det rigtige produkt til salg til den rigtige pris.
 
"Det har i mange år været noget, som man gjorde på gefühl, som byggede på, at den enkelte medarbejder havde opbygget en fornemmelse af markedet over mange år," siger Thomas Okke Frahm.
 
"Man har selvfølgelig anvendt it, men mest som en understøttende funktion til at sende mails, udarbejde fakturaer eller slå antallet af containere op - altså alle de sædvanlige faciliteter," siger han.
 
Potentialet er imidlertid meget større, og det vil selskabet udnytte. Det er her, at Thomas Okke Frahms talegaver og evner som kommunikatør kommer ind i billedet.
 
Mærsk Line har nemlig formuleret en programerklæring, der hedder "the new normal." 
 
Den enkle løsning
Her indgår der blandt andet en målsætning om, at Mærsk Line vil gøre det meget nemmere for en kunde at bestille en container - faktisk lige så nemt som at købe en bog på Amazon.com, som det hedder.

I programerklæringen påpeges det, at en virksomhed, der forstår at udnytte it til at effektivisere forretningen, kan ændre hele branchen på ganske få år.
 
Netop Amazon og Google er blandt inspirationskilderne, som Mærsk Line har kigget på.
 
"Vi skal bygge en helt ny kundeoplevelse. For eksempel vil vi prøve at forudsige kundens næste køb ved hjælp af statistik og forskellige forretningsregler," siger Thomas Okke Frahm.
 
Ligeledes vil Mærsk Line med it kunne udnytte selskabets meget store mængder statistik til eksempelvis hurtigere beregning af den optimale placering af de store containere på skibene. Det skal sikre en langt hurtigere confirmation til kunderne af deres booking.

Derfor skal nørderne ud af nørd-afdelingen

For Thomas Okke Frahm hører det med i billedet, at it-udviklerne i projektet er rykket ud af nørd-afdelingen og sidder sammen med Mærsk Lines købmænd i de fælles bestræbelser på at digitalisere arbejdsgangene.

"Det er enormt spændende for it-afdelingen at få lov til at sidde med i et så stort innovationsprojekt. It-afdelingen kan jo bidrage med kæmpeviden om forretningen, fordi den har været tværgående i så mange år, hvor den har haft fingrene dybt ned i tingene. Men det har vi nok ikke været særligt gode til at kommunikere tidligere," siger han.

Thomas Okke Frahm mener, at netop udnyttelsen af dette tværgående match af viden om it og forretningen er helt central for alle, der vil arbejde med it i fremtiden.

"Al den generiske it - print, storage, e-mail, internet, opsætning - flyder ud. Den vil på kort sigt blive outsourcet til Indien. På langt sigt er det noget, som folk vil kunne selv. Vil du være med som it-mand i fremtiden, skal du finde dit hul - som for eksempel et stort innovationsprojekt som det her," siger han.

Smid livremmen

En del af opgaven for ham er ikke mindst at 'sælge' det store projekt internt i it-afdelingen, hvor der er mange meget erfarne it-folk, der har fokus på høj stabilitet - at 'gå med både livrem og seler og jo færre releases, jo færre problemer,' som Thomas Okke Frahm formulerer det.

"Det har været mange it-afdelingers svøbe, at de har holdt tilbage på forandringer, fordi man kun har ønsket stabilitet. Men vil du være forretningsorienteret og en del af et innovationsprojekt, er du nødt til at smide enten livremmen eller selerne. Det er en stor kommunikationsopgave at få overbevist en afdeling om, at det er nødvendigt," siger han.

Thomas Okke Frahm har svært ved at svare på, hvordan tidshorisonten ser ud for en forandringsproces af denne kaliber.

"Jeg plejer at sige til mine folk, at det her forhåbentlig er en tur ind i hamsterhjulet for det, som vi bygger nu, skal blive ved med at forandre sig," siger han,

"Forhåbentlig bliver forretningen Mærsk Line transformeret fra at være mindre konservativ og mere fleksibel og agil i forhold til kunderne. Og forhåbentligt er det blivende, at it-afdelingen kommer til at sidde tæt på forretningen," siger Thomas Okke Frahm.

Ny release hver syvende uge

Målsætningen er, at der skal komme en ny release med ny funktionalitet hver syvende uge til den nye handelsplatform.

"Det er noget helt nyt i shippingbranchen, og vi har været nødt til at søge vores inspiration i andre brancher, fordi ingen har noget tilsvarende i shippingbranchen. Vi håber, at det kan skabe en blivende konkurrencefordel," siger Thomas Okke Frahm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere