Artikel top billede

Miracle-direktør Mogens Nørgaard mener, at politiet ikke er sin opgave voksen ved at beskytte medarbejdere hos CSC. Derfor er han nu klar til at tage sagen i egen hånd.

It-direktør truer med at køre ind i CSC-strejkevagter

Hvis ikke politiet magter at beskytte folk på vej til arbejde hos strejkeramte CSC, er direktør klar til at pløje sin svenske bil ind i folkemængden for at skabe plads til kollegerne.

I konflikten mellem it-giganten CSC og fagforeningen Prosa er der kommet nye våben på banen.

Miracle-direktør Mogens Nørgaard, der har flere folk gående hos CSC til at tage sig af det konfliktramte arbejde, er træt af, at Miracle-medarbejdere og andre chikaneres med "spyt, skub og slag", når de prøver at komme ind til deres pladser hos CSC.

Derfor har han anmeldt politiet til politiet for sløset beskyttelse af de folk, der er på vej til arbejde hos CSC hver dag, og som skal kæmpe sig uden om menneskemasserne ved Retortvej, hvor CSC hører hjemme.

Med andre ord: Mogens Nørgaard vil have, at ordensmagten skal stramme op, gribe ind ved korporligheder og trafikregulere fra klokken syv om morgenen, når de første strejkevagter dukker op.

"Hvis det ikke sker, vil jeg tage sagen i egen hånd og køre derind en dag - også hvis det betyder, at jeg skal køre ind i nogle af demonstranterne. Hvis jeg gør det, før Politiet dukker op, kan der jo ikke ske mig noget. Og min bil er god, svensk og solid, så der burde heller ikke ske den noget," skriver Mogens Nørgaard i sin politianmeldelse.

"Jeg har også mulighed for at lave trafikregulering foran fagforeningen PROSA's ejendom inde ved Åboulevarden. Det går jeg ud fra vil have samme, manglende konsekvens som den, der foretages på Retortvej," fortsætter Miracle-direktøren i sin anmeldelse.

Læs hele anmeldelsen her:

Den 07/06/2011 kl. 14.52 skrev Mogens Nørgaard:

Kære Politi,
Jeg har et par medarbejdere, der skal arbejde på CSC dagligt, og de fortæller sjove historier om at blive spyttet på, skubbet rundt, og i et enkelt tilfælde også slået - dette gøres af de såkaldte blokadevagter fra PROSA m.fl. De stiller sig også ud og "dirigerer" trafikken og stiller sig foran biler, så de ikke kan komme ind gennem porten. En enkelt billist valgte at puffe til disse mennesker, hvilket medførte en politianmeldelse - det er god humor, synes jeg. Det synes I sikkert også inde i Politiet .

Jeg har også fået gentagne meddelelser om, at de fire (eller hvormange der nu er) politifolk forholder sig passivt til dette - også det faktum, at civile IT-folk uden (må man formode) ret stor erfaring udi trafikregulering får lov til at udføre dette herlige hverv på Retortvej.

Nu har jeg så fået opklaret, hvordan hulen det kan være, at Politiet tilsyneladende ikke vil gribe ind overfor ulovligheder...

De er der ganske simpelt ikke.

Efter fælles aftale mellem indsatslederen fra Politiet og demonstranterne dukker politifolkene (inkl. indsatslederen) simpelthen først op på et aftalt klokkeslet (GODT op ad formiddagen), når demonstranterne ikke gider blokere mere.

Forleden havde indsatslederen sagt til de IT-folk, der stod og dirigerede trafikken på Retortvej, at "Det må I ikke", hvorefter han gik hen til demonstranterne og fik en kop kaffe og ikke foretog sig yderligere.

Endvidere kunne de idag (eller igår, jeg er ikke sikker) igen se, hvordan indsatslederen/politistyrken svinger ind på retortvej kl 0929, idet demonstranterne stopper med blokaden kl 0930. Når det er kl 10 de holder op dukker politiet op kl 0959.

Det vil jeg gerne anmelde. Jeg vil gerne bede om, at Politiet (inkl. den hyggelige og kaffedrikkende og åbenlyst sympatiserende indsatsleder) stiller op når demonstranterne stiller op (formodentlig fra kl 7). Og måske endda griber ind og forhindrer ulovligheder, inkl. trafikregulering foretaget af civile på offentlig vej.

Hvis det ikke sker vil jeg tage sagen i egen hånd og køre derind en dag - også hvis det betyder, at jeg skal køre ind i nogle af demonstranterne - hvis jeg gør det før Politiet dukker op kan der jo ikke ske mig noget. Og min bil er god, svensk og solid, så der burde heller ikke ske den noget.

Jeg har også mulighed for at lave trafikregulering foran fagforeningen PROSA's ejendom inde ved Åboulevarden. Det går jeg ud fra vil have samme, manglende konsekvens som den, der foretages på Retortvej?

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen & Best regards -

Mogens Nørgaard
CEO, Miracle A/S




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere