Årets CIO: En af de nominerede til Årets CIO er it-direktør Per Palmkvist fra JP/Politikens Hus.
Han er både biolog og it-uddannet, men ville oprindelig arbejde med miljø og 'god kemi'.
På grund af sin kemiske kunnen fik han det perfekte studiejob i Arbejdstilsynet, hvor mængden af it-ekspertise ikke var overvældende dengang.
"Kunne man stave til edb, så blev man ansat," fortæller han.
"Det var rigtig sjovt og meget lærerigt. Jeg kom hele vejen rundt om processtyring, videreuddannelse, drift, brugeruddannelse - total 'hands on'," siger Per Palmkvist, der husker årene i Arbejdstilsynet som en "super måde at blive klog på it".
Et nørdet fag
Palmkvist læste på RUC og blev cand.mag. i 'computer science and biology' i 1987 - i god tid før internettet erobrede verden. Faktisk skulle der hulkort til at eksekvere hans første program.
"Datalogi var et rigtig nørdet fag dengang," erindrer it-direktøren, som også nåede at arbejde i Datacentralen, mens han læste.
Du har haft en del forskellige job. Har du haft en karriereplan, eller har tilfældighederne rådet?
"Jeg har haft en del forskellige job, ja, men jeg har været længe de steder, hvor jeg har været. Mit karriereforløb har ikke været planlagt. Når der er dukket en chance op, så har jeg taget den og er hoppet ud i det."
DC var tryg og dejlig
Hos Datacentralen var der trygt og dejligt. Palmkvist var blevet chefkonsulent og kunne været blevet der, men tilfældigvis så han en annonce for en stilling, hvor konsulenthuset Fischer & Lorenz søgte en medarbejder.
"Årene hos Fischer & Lorenz har bragt mig rundt til mange forskellige virksomheder og lande, og det har været rigtig sjovt, men når du har været konsulent længe nok, så får du lyst til også at være på arbejdspladsen, når projektet er gennemført, og det er du ikke som konsulent."
Så spurgte Krak en dag, om ikke Palmkvist ville arbejde der, og også den stilling viste sig at sidde lige i skabet. På det tidspunkt flyttede Krak alt fra papir til elektronisk format, og Palmkvist havde flere kasketter på.
Han fik til at begynde med ansvaret for webbureauet, og det var lige efter, at den herostratisk berømte dotcom-boble brast, så der var fart på.
Faktisk gik det så stærkt dengang, at en af Kraks konkurrenter, et bureau ved navn Kamikaze, gik ned, fordi "de ikke kunne fyre folk hurtigt nok".
Sådan får du folk til at gå i samme retning
Sammenfattende har Palmkvist ofte været ude for projekter, hvor "mange interessenter skulle lokkes eller trues til at gå i den samme retning".
Hvis Palmkvist skal pege på en rød tråd i sin karriere, er
det at arbejde i situationer og projekter, hvor mange parter er involveret, og hvor alle parter skal et sted hen - og helst det samme sted.
"Det har i hvert fald været kendetegnende for både min tid som konsulent hos Krak og der, hvor jeg er i dag," lyder det.
Mens Palmkvist var hos Krak, blev det besluttet at sælge selskabet, så Palmkvist var it-direktør i dagtimerne og med til at forberede salget af Krak om aftenen.
"Det var et professionelt udbud, hvor der i begyndelsen var fire professionelle parter om at byde," siger Per Palmkvist.
At held skulle have spillet en rolle, da udbuddet endte med, at Eniro købte Krak, hvilket gav ejerne - Kraks Fond - en betaling på 16 gange EBITDA (resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster og skat), afviser Palmkvist uden tøven.
"Held havde ikke noget at gøre med det. Rettidig omhu fra vores side i direktionen er et bedre bud. Krak kunne ikke teknologisk blive ved med at konkurrere," siger Per
Palmkvist, som dog giver sig lidt.
"Hvis heldet følger den flittige, så jo, måske en smule held også."
En tilfældig aften
Næste og aktuelle skridt i karrieren blev taget, da Palmkvist en aften så en annonce, hvor JP/Politikens Hus søgte en ny it-direktør.
Kort fortalt blev Palmkvist den første it-direktør i koncernen og den første i topledelsen, som ikke kom fra mediebranchen.
Han mener, at han blev valgt på især to ting: "It-erfaring og erfaring med at få mange parter til at blive enige."
"Billedligt kan du sige, at man skal skal være lygtemand og få organisationen godt igennem på den anden side, selv om det ikke nødvendigvis er en rar vej, man går."
De næste fem til 10 år vil også it-afdelingerne være under et stort forandringspres, og så "skal vi finde nye it-ledere og finde ud af, hvordan de kan blive lygtemænd for deres folk."
Processen ser Per Palmkvist som en kombination af videreuddannelse og at få yngre folk ind. Men yngre folk betyder ikke, at de gamle bare ryger ud.
"Der sidder altid nogen i en it-afdeling - også i vores - som efter 10, 15 eller måske 20 år i virksomheden kender alle detaljer. En sådan anciennitet er et fantastisk aktiv, som skal
videreudvikles - ikke afvikles," siger han.
Ja, vi er effektive
For cirka et år siden bad ledelsen i JP/Politikens Hus konsulenthuset Accenture om at gennemgå alle selskabets it-omkostninger samt benchmarke virksomheden mod andre virksomheder. Konklusion: JP/Politikens Hus er "meget effektiv".
"Når vi sammenligner os med andre medievirksomheder,
bruger vi cirka halvdelen af det, som andre medievirksomheder bruger på it og tele, og meget mindre end andre brancher bruger," siger han og fortsætter:
"Vores samlede omkostninger til it og tele er mellem to og fire procent af omsætningen, alt efter om der er tale om et investeringsår eller ikke. De fleste andre medievirksomheder bruger seks til otte procent og 10 til 20 procent, hvis det eksempelvis er en bank. Så ja, vi synes, vi er effektive, og vi har noget at have det i."
To store wow-oplevelser
To historiske ting har gjort stort indtryk på Per Palmkvist, og det er internettet og iPad'en.
"Det er absolut de to største wauw-oplevelser, jeg har haft på hver sin måde og med hver sin konsekvens," siger Per Palmkvist.
En af årsagerne til, at han følger godt med i it-udviklingen, er, at internettet kom bag på ham tilbage i 1993.
"Dengang var jeg redaktør på en håndbog for offentlige indkøbere, og i 1993 udkom den første udgave, og internettet var slet ikke nævnt. Sådan en overraskelse ville jeg ikke opleve igen - så jeg følger godt med i, hvad der sker på området," siger han og tilføjer, at mobilitet nok bliver den næste store bølge.
Per Palmkvist vurderer selv, at han er blevet nomineret som Årets CIO for mange af de basale ting som governancemodel og processer: "Dem har vi styr på," siger han, og JP/Politikens Hus har også brugt lang tid med ITIL, Prince2 og andre af den slags værktøjer.
Hvorfor skal valget falde på dig som Årets CIO?
"Feltet er meget skarpt, men jeg er anderledes. Jeg er kommunikator og kommunikerer mere, end mine kolleger gør.
Og meget vigtigt; Vi bliver ikke konkurrencedygtige, hvis vi ikke bruger it. CIO'en skal fortælle igen og igen, hvor skal vi hen, og hvilken rolle spiller it - så også Maren i kæret forstår det. Hvis det er det signal, som dommerne vil have, så skal de vælge mig."
