Artikel top billede

Reportage: Kæmpe demonstration foran CSC

Torsdag eftermiddag var folk fra hele landet samlet foran CSC for at vise deres utilfredshed over it-gigantens kamp mod fagforeningen Prosa.

Galleri: Se alle billederne fra dagens stordemonstration

Med de røde faner højt til vejrs mod forårssolen mødtes medlemmer fra en række fagforbund, politisk aktive og konfliktramte CSC-medarbejdere i eftermiddags ved 3F's lokaler i Valby.

It-fagforeningen Prosa har nemlig inviteret til stordemonstation mod CSC i dag, og flere hundrede mennesker er dukket op.

En af dem er stilladsarbejder Jeppe Mikkelsen, der sammen med omkring 20 andre ankom med bus fra Århus.

"Vi er her for at vise, at det er en samlet fagbevægelse, der går imod CSC's angreb på overenskomsterne. Hvis det lykkedes CSC, så kommer turen måske til os næste gang," siger han til Computerworld.


Jeppe Mikkelsen, formand for Århus Stilladsarbejder Klub.

Fra 3F's parkeringsplads går den store menneskeflok i et godt 200 meter langt faneoptog mod CSC's hovedkvarter på Retortvej lidt over en kilometer væk.

Politiet er mødt talstærkt op, og motorcykelbetjente spærrer vejen i den københavnske myldretid til stor utilfredshed hos flere bilister, mens andre vinker og viser deres opbakning til kampen.

På Retortvej har CSC forskanset sig med vagter og et par politifolk, der har aflåst de store metalporte ind til bygningerne.

Inde bag hegnet på parkeringspladsen står en lille håndfuld indere, der nok er klar over, at det ikke er det bedste tidspunkt at tage hjem på. 

Uden for det aflåste indgangsparti står en stor flok Prosa-folk, lockoutede CSC-medarbejdere og andre ansatte hos it-giganten. De klapper og jubler, da faneoptoget ankommer.

Fra en lille lastbil, der fungerer som scene, lyder slagkraftige taler, der alle sammen fordømmer CSC. Der er ingen tvivl, de glæder sig til på onsdag, den 1. juni, når strejkerne kan gå i gang.


Omkring 2-300 mennesker har helt blokeret vejen foran CSC's hovedkvarter.

Mange repræsentanter fra forskellige fagforbund er oppe og give både opbakning og økonomisk støtte til Prosas kamp. Hver gang jubler forsamlingen.

Det samme gør de, da Line Barfod fra Enhedslisten går på scenen og overrækker lidt over 10.000 kroner, som partiets medlemmer har doneret ved det netop afholdte årsmøde.

I alt har Prosa modtaget omkring en halv million kroner i støtte udefra til opbakning i konflikten.

Efter er par timer på Retortvej går optoget tilbage til 3F's parkeringsplads, hvor der netop nu indtages fadøl og grillpølser, og støtterne fra Jylland og Fyn kører hjemad i busserne.

Galleri: Se alle billederne fra dagens stordemonstration




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer