Artikel top billede

Nyt underskud: Pengene vælter ud af IBM Danmark

Pengene fortsætter med at vælte ud af IBM Danmark, der har tabt mere end en milliard kroner i de seneste fem år.

Danmarks største it-virksomhed, IBM, fortsætter med at tabe hundredevis af millioner af kroner.

Selskabet kom ud af regnskabsåret 2010 med et underskud på knap 140 millioner kroner. Det kommer i kølvandet på sidste års underskud på 239 millioner kroner.

I alt har IBM Danmark tabt 1,2 milliarder kroner i de seneste fem år. Du kan læse mere om, hvorfor IBM hele tiden har underskud her.

Med i billedet hører dog, at IBM Danmark kom ud af 2010 med et driftsoverskud på 497 millioner kroner, som imidlertid bliver spist op af investeringer i driftscentre og lignende.

Samlet betyder det, at årets resultat lander på et underskud på knap 140 millioner kroner.

Omsætning faldet

Værre for IBM er det, at IBM Danmarks omsætning er faldet med 300 millioner kroner i 2010 i forhold til 2009.

Selskabets direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, peger i Børsen på, at især salget til de mindre og mellemstore virksomheder ikke har levet op til forventningerne.

"Vi begyndte året fornuftigt, men så kom der en pause, indtil de sidste måneder af året, hvor vi havde en forrygende afslutning," siger han til avisen.

Ifølge ham ser IBM Danmark nu konsekvenserne af, at mange virksomheder flytter deres it-opgaver til udlandet, hvor ydelserne er billigere.

"Kunderne ønsker så effektiv og billig en leverance som muligt, og når kompetencerne er til stede lokalt ude i verden, er det dem, kunderne vælger," siger han til Børsen.

Han tør endnu ikke sige noget om, hvordan han regner med, at IBM Danmark vil lande i 2011.

Overskudsgrad falder

Samtidig med de faldende tal og det store underskud er også IBM Danmarks overskudsgrad faldet fra ni til 6,7.

Det skyldes, at der i markedet har været pres på priserne, hvilket har ført til, at IBM har været nødt til at levere til lavere priser.

Lars Mikkelgaard-Jensen siger til Børsen, at han er godt tilfreds med en overskudsgrad på 6,7, når man tager markedsdynamikken i betragtning.

Læs også:

Hvorfor har IBM hele tiden underskud i Danmark?

IBM i Danmark bløder millioner for femte år i træk

IBM ude med endnu et millionunderskud

IBM Danmark i stiv modvind - er der en plan?

Ekspert: Hårdt pres på IBM-direktør

Rekordtab til IBM - dansk nedbrud har kostet kassen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere