7. april 2011
Der er stilleaktion på Retortvej i dag med efterfølgende konfliktmøde i kælderen i Valby, men jeg melder mig syg på hotline-telefonen. Øv altså!
Jeg er så forkølet, at jeg ligner noget, katten har slæbt med hjem. Forkølelsen har også sat sig på stemmen, så jeg lyder som en 13-årig dreng med stemmen i overgang. Jeg får referat fra nogle af mine medlockoutede i pressegruppen senere på dagen - så føler jeg alligevel, at jeg er lidt med.
8. april 2011
Fredag og snart weekend. Udenfor stormer det 5 pelikaner, men vi kører alligevel i sommerhus. På vej i sommerhuset hører vi, hvordan broer og færger er ramt af vejret, idet vi passerer en høj trailer, der er blæst af vejen og ligger smadret i grøften - hold da op ...
Min forkølelse trives foran brændeovnen og med et tæppe rundt om mig. Glæder mig til weekenden, hvor vejrprofeterne har lovet solskin og forår.
Får et opkald fra en lockouted kollega, der begejstret fortæller, at hun har fået nyt job. Hun kunne ikke med uvisheden og følte trang til at gøre noget ved sin egen situation. Som så mange af os andre, har hun haft tanken om 'hvad sker der, når vi kommer tilbage til i firmaet, når denne konflikt engang er slut'.
Jeg ved, at flere seriøst flirter med tanken om at finde et andet job - trist for os kolleger, trist for CSC, men forhåbentligt positivt for dem, der snuser til 'verden udenfor'. Kan heller ikke sige mig selv fri for at skimme diverse tilbud ...
11. april 2011
Mandag. En ny uge starter. Min forkølelse er nu på et fornuftigt stadie, i hvert fald sådan, at jeg igen kan færdes blandt andre mennesker uden, at de kigger bekymret på mig.
I dag har vi generalforsamling i vores andelsboligforening, hvor der er megen snak, diskussion og kampvalg om bestyrelsesposterne.
Sent aften tikker en meddelelse fra Prosa ind på mailen - forhandlingerne om tryghedsaftalen er brudt sammen. Helt ærligt, nu havde vi alle lige håbet på, at parterne var begyndt at opføre sig som ansvarlige og voksne mennesker.
Ærgerligt, når ens spådomme om, at der ikke er tale om forhandlingsvilje men snarere forhalingsvilje fra ledelsens side - øv, øv og atter øv - kom nu i gang!!!
12. april 2011
Stilleaktion i dag på Engvej. Da jeg kommer fra metroen, møder jeg en kollega, der fortæller, at en af vores gamle kolleger fra både TDC- og CSC-tiden, pludseligt er død. RIP Annika. Jeg er dybt rystet og meget berørt, vi har kendt hinanden i mere end 15 år.
Stilleaktionen går fint, men der er ikke mange mennesker på Engvej i dag. Til gengæld er der en del af vores arbejdende kolleger, der kommer ud og hilser på os og sørger for varm kaffe til alle - Tak!
Fra Engvej går turen til Mølle Allé, hvor der er sørget for morgenmad og varm kaffe og the. Vi får informationer og opdateringer for forhandlinger, sonderinger og hvad det nu ellers hedder alt sammen.
Bl.a. hører vi, at arbejdet med at blive enige om, hvilke folk fra lockout-liste og strejkevarsel, der hører under fredsaftalen, OGSÅ er gået i hårdknude. Forbavset? Næ, egentlig ikke.
Ledelsens forhalingstaktik er igen slået til. Arbejdsrettens afgørelse fra 24. marts om, at parterne skulle gå tilbage og hurtigst muligt blive enige om de personer, der kunne være tvivl om, må igen sparkes tilbage i Arbejdsretten, hvor vi kun kan håbe på, at der så kommer en fair beslutning. Tyndt, at der heller ikke her kan opnås enighed.
13. april 2011
Onsdag. Regnvejr, trist, gråt og vådt. Dagen går med tøjvask, rengøring, nyhedsjagt og -læsning på diverse elektroniske medier.
En nyhed fanger min opmærksomhed: Ledelsen i Prosa har besluttet at gå 20% ned i løn, hvor 10% går til skattefar og 10% går til konfliktstøtte til os. Jeg tænker, at det er rart, at de støtter os økonomisk, organisatorisk og personligt. Den form for lederskab kunne CSC-ledelsen lære noget af. De virker jo så forhippet på, at vores konflikt skal trækkes i langdrag, så måske vil de selv give et bidrag, så det kan lade sig gøre? Not ...
Læser også en støtteerklæring på en af aviserne på nettet. Ind i mellem bliver jeg forbavset over hvor bred støtten til os er: Denne gang er det en meget tydelig tilkendegivelse fra Kommunistisk Parti København. Den havde jeg ikke lige set komme, men for pokker hvor det varmer. Og hvor det rart, at andre kan se vigtigheden af denne konflikt uden at fokusere på, at it-folk traditionelt ligger i den høje ende af lønskalaen. Tak ...
Tyve på spil i CSC om natten
Sent eftermiddag tikker en besked ind i mailboksen: Vores kolleger i kundegruppen på Retortvej er gået hjem, velvidende, at deres job og fremtid står på spil. Nu er det simpelthen nok' siger de i en udtalelse. De har været under et ekstremt psykisk pres den seneste tid, og jeg forstår dem og støtter dem til fulde. Men er de gået hjem i protest eller er de gået syge hjem?
14. april 2011
I dag deler vi påskeæg ud ved indgangene på Retortvej. Lidt sødt fra de søde, så ingen bli'r sure. Det er os, der er de søde ...
Igen i dag kommer mange af vores arbejdende kolleger ud og hilser på os, det er bare dejligt. Dejligt er det også at se, hvordan nogle af mine ellers stille lockoutede kolleger blomstrer op her foran indgangen på Retortvej, når de deler æg ud og taler med kolleger.
Snakken går om kundegruppen, og hvem det mon er, der er gået hjem?
Efter æggeaktionen går turen til Mølle Allé, hvor Metal Tele Øst giver morgenmad - endnu en støtte-erklæring, og hvor er det dejligt.
Det helt store emne på mødet i dag er de kolleger fra kundegruppen, der i går gik hjem. Vi får at vide, at sagen vil blive hastebehandlet i arbejdsretten samme eftermiddag. Hold da op, tænker jeg, så kan de måske alligevel godt skynde sig i Arbejdsretten?
Vi snakker om, hvordan vi andre konfliktramte kan hjælpe vores modige koller fra kundegruppen. Vi sender vores tillidsmænd og -kvinder ud for at trække frisk luft, sådan at vi andre kan 'tale frit'. Vi er enige om, at kundegruppen har vores fulde støtte, og at vi alle møder op på Retortvej i det øjeblik, at vi finder ud af, at det får ubehagelige konsekvenser for dem.
Jeg er i bil i dag og kører hjem lyttende til Jo Nesbøs 'Rødhals'. Jeg skal hjem og købe gave til en 2 x 50 års fødselsdag, vi skal til på lørdag. Vi køber kaffekopper, sidetallerkner, en vinreol og gavekort på restbeløbet - vi er en del sammen om gaven, og posen med penge til indkøb er forholdsvis stor, så jeg får tinget mig frem til en fornuftig rabat - selv på gavekortet ...
15. april 2011
Jeg og nogle medlockoutede kolleger er inviteret til morgenmad i vores team på Engvej. En af vores kolleger stopper, da hun har fået nyt job 'ude i byen'. Det er rigtigt hyggeligt, og jeg får sludret med rigtigt mange af mine arbejde kolleger, som jeg har kendt og arbejdet sammen med i mange år. Jeg kigger ind på mit kontor og konstaterer, at alt er som jeg forlod det. Mit skilt, hvorpå der står 'LOCKOUT' står endda stadig på bordet, hvilket får mig til at tænke på, hvad der foregår på Retortvej.
På Retortvej er der nemlig en ballon-tyv på spil om natten ...
Eventgruppen har fået trykt vores slogan 'Vækst med Tryghed' på røde balloner, som vi har uddelt ved vores stilleaktioner. På Retortvej har vores arbejdende kolleger pyntet med ballonerne, og på nogle områder har kolleger sat en ballon på de pladser, der normalt er bemandet med de nu lockoutede kolleger som en gestus om støtte til dem.
Disse balloner forsvinder nu hver eneste nat! Jeg hører også, at keyhangere med teksten 'Nej til konfliktramt arbejde' forsvinder, hvis de ligger frit fremme. Helt ærligt - har vi fået kinesiske tilstande?
18. april 2011
Jeg er taget i sommerhus. Vi har mødefri til konfliktmøde i denne uge, så det er næsten som om, jeg har 'rigtig' ferie. Men påskeferie er ikke ensbetydende med, at jeg har fri fra konflikten - tværtimod.
Der sker en masse, men informationsniveauet er meget lavt, da alt er sat på vågeblus - mange holder ferie.
Mandag formiddag bliver jeg kontaktet af et par aviser, der rent faktisk ved mere end jeg, der sidder i pressegruppen, hmmm. Flere af vores tillidsvalgte benytter chancen til at holde lidt fri sammen med familien, så jeg må ringe en del rundt, før jeg finder nogle, der stadig er på arbejde, og som ved 'noget'.
Jeg erfarer, at ingen fra kundegruppen er mødt på arbejde i dag og at sagen hastebehandles i Arbejdsretten senere i dag - CSC ønsker tilsagn fra Arbejdsretten til, at det er OK at fyre de ulovligt strejkende.
I dag er dagen for 'Slaget ved Dybbøl' i 1864, hvor danskerne mister Schleswig-Holstein, og i dag er dagen, hvor vi i konflikten mister de 3 første kolleger fra kundegruppen, der bliver fyret, da de ikke møder ind på arbejde kl. 17.
Skruebrækkerne vil ikke hilse
19. april 2011
Efter de 3 fyringer i går aftaler vi pr. mail, at vi fra de konfliktramte vil møde op foran Retortvej kl. 14 til en stilleaktion til støtte for vores fyrede kolleger.
Vi er ca. 45 personer, der trods kort varsel, påskeferie og bisættelse af en nær kollega møder frem. Omkring kl. 14.15 begynder en sand folkevandring fra hovedbygningen og ned mod os på vejen ved indgangen - det er vores arbejdende kolleger, der kommer lige fra et orienteringsmøde med Prosa.
Jeg tror, at vi nu er omkring 100-150 personer - dejligt. End del af de 'ulovligt strejkende' er også til stede, og jeg får en sludder med dem. De virker meget afklarede med situationen og forventer selv at blive fyret inden længe, for de har i hvert fald ikke tænkt sig at møde på arbejde og underlægge sig de urimelige vilkår, de har eksisteret under den seneste tid - 'det er det ikke værd siger de. Nok er nok ...'
Jeg kører tilbage til sommerhuset og erfarer senere på aftenen, at endnu 10 personer fra kundegruppen er fyret - hold da op ...
20. april 2011
Det er fantastisk vejr, og jeg nyder dagen og vejret i sommerhuset. Jeg studerer diverse medier og konstaterer, at det allerede fra morgenstunden er ude i pressen, at endnu 10 er fyret.
Jeg kan godt mærke, at alt og alle er gået på påskeferie og ser det særligt på den massive trafik mod sommerlandet, da vi kører hjem om eftermiddagen.
Ser lige 17 Finans på TV2News, der bringer et indslag om vores konflikt med interview af både Lene Christensen fra CSC-ledelsen og med Hanne Lykke, som er næstformand i Prosa. Studieværten er sober og saglig i sine spørgsmål, og min vurdering er, at Hanne Lykke slipper klart bedst fra sit interview ...
Til aften er vi inviteret ud af gode venner - vi skal til koncert med Rugsted & Kreutzfeld. God musik og skønt selskab.
26. april 2011
Efter en velfortjent påske er jeg nu klar til hverdagen som lockoutet igen.
Det er besluttet, at vi fremover møder hver dag mandag til fredag kl. 7.30 på Retortvej.
Der sker så mange ubehagelige og ubegribelige ting inden for murerne i øjeblikket, og det kan vi som konfliktramte altså ikke se stiltiende på. Vi er godt nok sendt uden for døren, men det skal ikke forhindre os i at vise vores sympati med vores kolleger - fyrede som arbejdende.
Jeg kan slet ikke genkende det firma, jeg er ansat i, og som jeg faktisk er glad for at være ansat i. Hvad i alverden sker der? Hvilken agenda spiller vi efter? Det forekommer mig, at der stadig findes skjulte agendaer rundt i krogene - føj for en utryghed ...
Det er hyggeligt at gense de øvrige konfliktramte, og det er dejligt, at vi nu er flyttet ud i det fri og ud i solen. Jeg tænker, at det kun kan være positivt at mærke solen skinne på sig ...
I dag har vi på det efterfølgende konfliktmøde besøg af og foredrag med en lifecoach, der samtidigt er latterkonsulent.
Vi har bestemt brug for et godt grin. Hun fortæller os, hvor sundt og godt for vores helbred det er at grine, velvidende, at det i vores situation kan være svært at finde noget at grine af. Godt er det at få grinet sammen med hinanden.
27. april 2011
Jeg starter på Retortvej iført gul Prosa vest kl. 7.30 sammen med alle de andre. Der er ikke mange på arbejde, men de fleste af de forbipasserende hilser dog på os, dytter og vinker.
Vi kan genkende flere af de såkaldte 'overfrakker', som er et lidt pænere ord for skruebrækkere. Jeg lægger mærke til, hvor mange af disse voksne mennesker, der er begyndt at gå med musik i ørerne. I hvert fald har de tydeligt høretelefoner på - måske for at undslå sig at sige godmorgen, når de kommer.
Efter stilleaktionen til morgen har jeg nogle timer, der skal slås ihjel. Jeg tager med en kollega hjem og sammen køber vi afskedsgave til vores anden kollega, der er blevet træt at konflikten og har søgt nye udfordringer uden for CSC - til et sted, hvor de rent faktisk sætter pris på deres medarbejdere. Hvor er jeg glad på hendes vegne over, at hun har fået det godt og bliver værdsat.
Om eftermiddagen er der indkaldt til medlems- og medarbejdermøde i Valby Hallen. Der er mødt rigtig mange mennesker op. Der er en del fælles informationer fra Prosa og vores tillidsfolk, bl.a. om alle de sager, der køres i Arbejdsretten i øjeblikket.
Vores fyrede kolleger fra kundegruppen får mange anerkendende klapsalver. Jeg synes, at det er ekstremt flot af dem sådan at gå forrest. TAK. Jeg håber, at det kan være med til at bane vejen for nogle reelle forhandlinger i stedet for de nuværende forhalinger fra ledelsens side.
Jeg ved positivt, at kunderne nu for alvor mærker konflikten. Desværre betyder det også, at presset på de tilbageværende inden for øges, og det er ikke sjovt at være der. Jeg føler virkelig med 'dem derinde'.
Et stykke inde i mødet sender vi vores tillidsvalgte uden for døren for at diskutere eventuelle yderligere aktionsmuligheder.
En arbejdende kollega har udarbejdet et oplæg til en 24-timers arbejdsnedlæggelse, som efter en lang debat vedtages med et stort flertal. Der er dog også en del, der stemmer imod, og det er tydeligt, at rigtig mange er bange for konsekvenser og angste for at miste deres job.
Men som det tydeligt siges: NU ER DET SGU NOK.
Arbejdsnedlæggelsen vil finde sted i morgen, hvor vi også får besøg af støttenetværk, Fremtidsfighters og andre fagforbund. spændende ...
Hjem til familien og endnu en aften med Champions League-fodbold for manden og drengene i fjernsynet. Jeg skriver dagbog og synes, at jeg har mange ting, jeg gerne vil skrive om.
