Test: HTC Legend er for lækker

Andre mobiler ligner plast-legetøj, når man lægger dem ved siden af HTC's nye design-drøm. Se den her.

HTC Legend er for lækker

Hvis man skal overgå Apple på design-fronten, er det en god ide at bruge fjendens egne våben. Legend ligner ikke iPhone - men den er tydeligt inspireret af Apples bærbare. Mobilen er nemlig fræset ud af et enkelt stykke aluminium. De afrundede kanter uden samlinger giver en herlig helstøbt fornemmelse.

Stilen brydes en smule af den sorte plast, som dækker bunden og det øverste af bagsiden. Men det bløde plastmateriale giver et godt greb om telefonen - og sikrer et optimalt antennesignal.

Det lille knæk nederst afslører, at Legend er en opfølger til Hero. Det mekaniske rullehjul er afløst af en optisk sensor, som både er pænere og mere præcis. I praksis er den dog ret overflødig, for det er nemmere at pege på skærmen.

Smart betjening

Derimod er vi glade for de fire knapper (hjem, menu, tilbage, søg), der er flot indarbejdet i styresystemet. For eksempel springer menu-knappen ikke bare tilbage til hovedmenuen - den åbner menuen for det valgte program.

Som så ofte før har HTC taget det fine styresystem Android og gjort det endnu bedre. Den såkaldte "Sense" brugerflade har her i nyeste aftapning fået flere nyttige finesser. For eksempel kan du med et enkelt tryk fremkalde et grafisk overblik over alle dine skriveborde - og straks springe til det ønskede indhold i stedet for at bladre gennem skærmene.

Skrivebordene kan dækkes op med både genveje og miniprogrammer (widgets) - for eksempel til Facebook og andre sociale webtjenester, som er flot integreret i brugerfladen.

Skærmtastaturet mangler danske tegn, som dog let fremkaldes med et ekstra fingerstrejf. Du kan også overlade sagen til den indbyggede ordbog, der - modsat nogle af de tidligere HTC-modeller - også forstår sig på danske tegn.

Smuk og klar skærm

Grafisk er brugerfladen en ren lækkerbisken. En banal ting som vejrudsigten bliver en æstetisk oplevelse - med funklende solstråler eller faldende regndråber.

Lækkerierne præsenteres på en 3,2-tommer skærm, der både er flot og følsom. Flot fordi skærmen bruger den såkaldte AMOLED-teknik, som giver fantastisk klare farver. Og følsom fordi skærmen, takket være "kapacitiv" teknik, reagerer på dit mindste fingerstrejf. Du kan også bruge flere fingre - og for eksempel zoome med en knibebevægelse, som vi kender det fra iPhone.

Skærmen er dog mærkbart mindre end iPhones', og betjeningen glider ikke helt så ubesværet. Det er småting, der skiller, men småting kan være vigtige. For eksempel er iPhone bedre til at ramme den helt rigtige zoom-indstilling i første forsøg, og tyngden i de rullende menuer er lige en smule mere naturlig.

Til gengæld er det smart, at Legend-skærmen vibrerer let, når din kommando registreres.

Billeder og musik

Musikalsk er Legend også godt med. Du får både hovedtelefonstik i toppen og fm-radio.

Kameraet har fem megapixel, autofokus og en LED-lampe, hvilket aldrig før er set på en HTC-mobil, utroligt nok. Traditionelt har kameraet ikke været det stærkeste kort i HTC-modellerne (eller smartphones i det hele taget). Vi var da heller ikke tilfredse med billedkvaliteten fra test-eksemplaret, som viste en del billedstøj og ret blege farver. Men det skal understreges, at vi havde fat i et tidligt eksemplar, hvor netop kamera-delen bar præg af at være lidt ufærdig.

Ellers oplevede vi ingen problemer. Test-mobilen var faktisk kvikkere i optrækket end forgængeren Hero var ved lanceringen.

Helstøbt telefon

Musikken, billederne, og hvad du ellers tager med dig, lagres på et micro SD-kort, som monteres lige over batteriet. Fordi den helstøbte alu-skal ikke har nogen bagklap, monteres det hele gennem en låge i bunden.

Batteriets levetid lader til at være ret gennemsnitlig. Det sikreste er at sætte mobilen til opladning hver aften. I hvert fald hvis du jævnligt bruger GPS, WiFi og Bluetooth, der som en selvfølge er om bord i en mobil af denne kaliber.

En mobiltelefon til over 3.000 kroner kan ikke betegnes som billig, men Legend ser ud til at koste mindst det dobbelte. Udover iPhone er stærkeste konkurrent HTC's egen Desire, der har større skærm og regnekraft. Men har man først grebet om 'legendens' kølige alu-krop, er det svært at tage til takke med en plast-model.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere