Artikel top billede

EU-lande stejler vildt over EU's logningsplaner

Logningsdirektivet nedbryder europæernes grundlæggende rettigheder, lyder kritikken fra flere lande, der ikke vil have logningen ind over deres landegrænser. Se her, hvad de frygter.

Læs også:

Hård kritik: Lognings-rapport er noget makværk.

Computerworld News Service: Europa-Kommissionen mener i en ny rapport om EU's logningsdirektiv, at "opbevaret telekommunikations-data spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af offentligheden mod skade forårsaget af alvorlig kriminalitet."

Det har dog i mange af EU's medlemslande vist sig besværligt at indføre det pågældende direktiv som lov.

Ligeledes har de deraf følgende lovgivningsmæssige forskelle fra land til land skabt vanskeligheder for service-leverandører i telekommunikationsbranchen.

Telekom-virksomhederne har ifølge direktivet pligt til at opbevare så meget data, at de uden videre kan identifice afsender, modtager, dato, tidspunkt og varighed, type, udstyr og - i tilfælde af mobiltelefoni - den fysiske position af udstyret.

Dette gælder for e-mail samt telefonopkald og sms. Disse data skal være tilgængelige for nationale politimyndigheder.

Ingen garantier

Men intet sted i teksten i logningsdirektivet garanteres det, at dataene opbevares, genfindes og anvendes i overensstemmelse med individets ret til privatliv og beskyttelse af personfølsomme oplysninger, lyder kritikken.

Resultatet er, at domstole i Tyskland, Tjekkiet og Rumænien har dømt implementeringen af direktivet i deres nationale lovgivning forfatningsstridigt.

Disse tre lande arbejder på nuværende tidspunkt på spørgsmålet om, hvorvidt de kan overholde direktivet uden at krænke deres borgeres ret til privatliv.

Østrig og Sverige har udsat direktivet

Også Østrig og Sverige har udsat implementeringen af direktivet og er blevet bragt for EU-Domstolen.

De østrigske myndigheder har for nylig udarbejdet et udkast til et regelsæt angående implementering af direktivet, men i sidste måned udsatte det svenske parlament, Riksdagen, sin afstemning om lovgivningsforslaget yderligere 12 måneder, hvilket førte til yderligere juridiske tiltag fra Europa-Kommissionen.

Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, Peter Hustinx, beskriver direktivet som "det mest indgribende redskab i privatlivets fred, der nogensinde er vedtaget af EU" og mange borgerrettigheds-grupper har kritiseret det.

"Europas borgere og Europas hårdt tilkæmpede troværdighed i forhold til forsvaret af individets grundlæggende rettigheder har betalt en dyr pris for dette direktiv både hvad angår reducerede rettigheder til privatlivets fred og hvad angår den kaotiske og lovløse behandling af persondata," siger Joe McNamee, der er advocacy coordinator for den digitale borgerrettigheds-organisation EDRi.

Adskillige EU-lande har ikke engang en proces på plads til sletning af dataene, når opbevaringsperioderne udløber, tilføjer han.

I 2010 blev den gennemsnitlige europæiske borgers trafik- og positions-data logget hvert sjette minut, oplyser EDRi.

Denne type data data skal ifølge direktivet opbevares af teleselskaberne i minimum seks måneder og i maksimalt to år, mens de juridiske procedurer for adgang til og anvendelsen af dataene varierer betydeligt landene imellem.

Læs også:

Hård kritik: Lognings-rapport er noget makværk.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere