Læs 1. del: Dagbog fra CSC-lockoutet: Jeg væmmes
Læs 2. del:
Dagbog fra CSC-ansat:
Tyndslidt og nede i kælderen
23. marts 2011
Onsdag og ingen møder. Tid til lidt forkælelse, jeg skal til frisør i dag.
Fortsættelsen af min dagbog bliver offentliggjort på nettet. Bruger tid på at tjekke diverse medier for nyheder. Tænker meget på i morgen og afgørelsen i Arbejdsretten ...
24. marts 2011
Er stået meget tidligt op - skal med toget til København kl. 6 om morgenen, for det er store flyer-dag i dag. Alle vi lockoutede skal ud med flyers flere forskellige steder, og jeg har min tjans på Københavns Hovedbanegård, hvor vi deler flyers ud om vores konflikt og om at tage konfliktramt arbejde.
Vi bliver rigtig godt modtaget rundt omkring, omend med stor nysgerrighed, for der er ikke mange, der kender til vores konflikt endnu.
Kl. 10 står den på vores sædvanlige lockoutmøde, hvor vi har besøg af en fotograf fra et dagblad. Humøret er højt, forventningerne store og stemningen er god.
En del af os tager efter mødet videre ind til Arbejdsretten på Sankt Annæ Plads. Afgørelsen kommer kl. 14.30.
Først får vi at vide, at dommen offentliggøres i den lille mødesal, hvor vi absolut ikke kan være, så vi sidder og står alle steder. Det flyttes ind i den store mødesal, hvor tilhørerpladserne hurtigt fyldes med lockoutede, tillidsfolk, Prosafolk og nogle fra pressen.
Da ledelsens delegation træder ind i lokalet er der ikke flere pladser, og de bliver stående inden for døren. Jeg tænker her, at det ville klæde repræsentanterne fra ledelsen at hilse på os. Måske bare et nik eller et vink - eller bare noget - men nej. De fortrækker ikke en mine og kigger ikke på os. Fedt!
Kolleger strejker
Desværre er dommen ikke så entydig, som jeg kunne ønske, og på nogle punkter går den desværre ledelsens ærinde - øv øv.
Vi får kun lov til at sende fem i strejke, og ledelsen dømmes til at trække fire lockoutede tilbage på arbejde. Det er fire personer, som ledelsen erkender ikke burde være lockoutet i første omgang.
Dommen åbner mulighed for, at endnu flere af de lockoutede skal trækkes tilbage, men dommeren lader det være op til de to parter at blive enige om hvem og hvor mange.
Jeg synes, at det er rigtigt øv, at vi stadig ikke rigtigt har fået muligheden for at bruge samme midler som ledelsen, men fem i strejke er selvfølgelig et lille bitte skridt på vejen.
Velkommen til de fem nye i kælderen i Valby og pøj pøj til de fire, der skal tilbage ...
25. marts 2011
Fredag, snart weekend og dagen derpå. Der er mange reaktioner i pressen, på mails og på Facebook. Jeg bliver kontaktet af en journalist, der gerne vil høre, hvordan vi har det oven på dommen.
Jeg tænker, at nu er det ekstremt vigtigt at holde fast i det positive i dommen og i situationen i al almindelighed, og i den grad at huske at tænke positivt.
I dag er der 'videre sonderinger' mellem ledelsen og Prosa, men kortene holdes meget tæt til kroppene på deltagerne.
I aften skal min mand og jeg til 50 års fødselsdag hos et vennepar - det store skrud er fremme og danseskoene kridtet - sikke en fest ...
28. marts 2011
Mandag og starten på lockout-uge nr. 8. Sikke tiden går. Det er fantastisk vejr i dag, hvor solen skinner fra en totalt blå himmel. Kan mærke at foråret for alvor er på vej.
I pressen i dag hæfter jeg mig mest ved skriverier om økonomien i CSC. Det ser mig en anelse tåget og truende ud - hvad foregår der i min virksomhed? Er vi medarbejdere udset til at betale gildet for rod i regnskaberne?
Flere bryder sammen: Nu er det for meget
29. marts 2011
Konfliktmøde i Valby.
I dag har vi budt de fem nye strejkende kolleger velkommen blandt os, og det med manér.
Stemningen var god, der var igen mange informationer, og Prosa gav sandwich til frokost. Han er nu en knag, ham vores sandwichmand.
En af mine med-lockoutede havde skrevet en sang, som vi alle stod op og sang for dem - den var kanon! Sangen var skrevet på melodien 'Jeg er ikke som de andre', og omkvædet lød sådan:
Vi står fast og holder sammen
Vi er alle CSC
Lad os sammen forhandle rammen
Tag et ansvar, om vi må be'
Om eftermiddagen tog jeg sammen med nogle af de andre piger fra kælderen til 'GirlzNight' hos Prosa, hvor dagens emne var 'Tid til forandring'. Jeg tænker, at det er et rigtigt godt emne i denne tid. Foredragsholderen var Soulaima Gourani og sikke et inspirerende dynamitbundt, hold da op, hvor kunne hun nå at sige mange kloge ting på kort tid - hvor får hun dog al den energi fra?
Mættet af informationer, indtryk og inspiration tog jeg toget hjem og så de sidste fem minutter af foldboldkampen. Godt gået Danmark!
30. marts 2011
Jeg skal med min ældste til kontrol på Steno i Gentofte, inden turen går til Valby Hallen, hvor der er medlemsmøde for Prosa DK'erne i CSC.
Formålet med mødet er, at vi skal stemme om et forslag om at hæve den månedlige konfliktstøtte til 10 procent af bruttolønnen. Det er vigtigt, at vi står sammen om det her, og det er vigtigt, at vi ruster os selv til en måske langvarig storkonflikt. Og det er vigtige signaler at sende til alle, der gerne vil støtte os.
Forslaget blev stemt hjem med 299 stemmer for, 71 i mod og 6 ugyldige/blanke stemmer.
På mødet blev følgende statement ligeledes vedtaget:
"Vi er stærkt bekymrede over den langvarige konflikt på vores arbejdsplads CSC og de negative konsekvenser, konflikten har for vores kunder, vores virksomheds fremtidige konkurrenceevne og samarbejdet på arbejdspladsen.
Vi støtter PROSAs forhandlere. Vi ønsker en reel forhandlingsløsning og håber ledelsen er villig til reelle forhandlinger om alle krav.
Vi ønsker også at konfliktens skadevirkninger begrænses mest muligt og opfordrer derfor til, at de forhandlinger, der omsider er kommet i gang, overgår til et intensivt forhandlingsforløb."
Hjem igen efter mødet - jeg har lovet at køre drengene til teoriundervisning, og det skal jo også passes ...
31. marts 2011
Torsdag og konfliktmøde i kælderen i Valby. Jeg skal huske, at det ikke længere er et lockoutmøde, vi har jo fået selskab af vores fem strejkende kolleger.
Der er heftig aktivitet omkring de lockoutedes arbejdsbeskrivelser i dag: Hører man ind under fredsaftalen eller ej? Beskrivelserne skal være så præcise som muligt.
Sammenbrud
Mit eget job er ikke omfattet af fredsaftalen, og det betyder, at jeg skal forblive lockoutet, indtil en endelig aftale er på plads. Men der er andre, hvis job skønnes at høre under fredsaftalen, der kan kaldes tilbage på arbejde, idet lockouten for deres vedkommende i så fald er ulovlig.
Der snakkes og diskuteres, og for flere af mine medlockoutede bliver det i dag for meget, og de bryder sammen.
Uvisheden og usikkerheden bliver bare for meget. Så gælder det om at være der for hinanden og få taget hånd om hinanden.
Jeg tilbyder mig til at hjælpe tillidsfolkene med skrivearbejdet omkring de protester, der skal indgives omkring lockoutede og fredsaftalen. Det skal ligge på ledelsens bord fredag eftermiddag, og der er travlhed. Der skal være møde om protesterne mandag, og det bliver spændende at se, om de kommer frem til et resultat eller, om det skal tilbage i arbejdsretten.
Jeg tager toget hjem sent om aftenen vel vidende, at fredag skal jeg tidligt op og af sted igen, for nu skal vi på gaden ...
Nu er jeg blevet syg
1. april 2011
Fredag morgen har vi aftalt, at vi skal lave en virtuel blokade på Retortvej.
Vi har hørt, at der i dag skal ankomme 40 indere, der skal læres op i de job, der bliver strejkeramt, når storkonflikten kan træde i kraft 1. juni.
Vi har fået forfattet et brev på dansk og engelsk, der forklarer lidt om konflikten. Disse breve uddeler vi til alle interesserede, der kommer forbi os i tidsrummet 7.30 til 9 denne morgen.
Jeg står ved den bageste indgang, hvor der kommer gående og cyklister. Vi får rigtigt mange gode tilkendegivelser og snakke med vores arbejde kolleger og møder da også en skruebrækkende konsulent eller to, som selvfølgelig lige får et brev med.
Ved hovedporten bliver der vinket og delt breve ud. Mange hilser igen, dytter og vinker. Topledelsen kører også forbi - stive i blikket - hvor meget mon det ville have kostet dem at hilse på folk?
Det er dagen for aprilsnar, og en af de bedre toner frem på Prosas hjemmeside: Prosa outsourcer konflikten til Indien. Ha ha ha, den var god.
Efter at have stået i regn, blæst og til sidst tørvejr, er det tid at vende hjem med en god fornemmelse i maven over igen at have været med til at gøre en forskel.
God weekend, lørdag er der lovet op til 20 grader, og sommerhuset kalder på mig.
4.april 2011
Mandag morgen. Avis og nyhedslæsning: blød start på ugen.
I dag passer jeg børn for min kusine. Drengene skal hentes i børnehave, fodres af og senere lægges i seng. Min kusine har bryllupsdag og vil overraske sin mand med middag og biografbesøg, og jeg har jo tid nok i øjeblikket ... De er bare så søde, de unger, og det var vildt hyggeligt.
Helt fri fra konflikten har jeg dog ikke. Jeg følger op på mails og på, om TV2News dukker op tirsdag morgen, hvor vi har varslet en virtuel blokade på Retortvej. Oplineren på nyhedsredaktionen forsikrer mig, at de kommer kl. 7, fedt.
5. april 2011
I dag har vi et alternativt konfliktmøde: Støttenetværket har arrangeret en virtuel blokade på Retortvej. Vi var rigtig mange, der var mødt op - fantastisk supporteret fra Prosas ungdom, blandt os kaldet 'Ung og Kæk'. Andre fagforbund møder også op med repræsentanter. Jeg spotter nogle malere, murere og elektrikere og ved, at der er endnu flere. Vores eminente undergruppe 'Medlemsmøder' har sørget for masser af varm kaffe og the - hvor er I altså bare go'e!
Arbejdende kolleger slutter sig til os
Morgenens helt store begivenhed er, da vi ser en folkevandring af arbejdende kolleger udvandre fra bygningen og komme ud til os på vejen for at støtte os. Det varmede helt vildt på en ellers kold og blæsende morgen.
De stod sammen med os en times tid, og vi fik mange gode snakke. De er under et stort pres 'derinde', og har det bestemt ikke nemt.
At blive truet til at udføre konfliktramt arbejde og vidensoverdrage eget job til andre, så det stadig kan udføres efter 1. juni, er ikke nogen ønskesituation, og jeg føler med jer og tænker på jer.
Besøget og opbakningen var fantastisk og det rørte mig helt vildt ...
I dag er dagen, hvor de 'store' medier får øje på vores konflikt. Vi har besøg af bl.a. TV2News, DR Update og TV2 Lorry, men også af Computerworld og Avisen.dk, der følger konflikten intenst.
Jeg holder mig lidt i baggrunden. Synes jeg er blevet rigeligt eksponeret på det seneste, og heldigvis træder andre fra pressegruppen frem og giver diverse radio- og tv-interviews.
Kl. 11 vender vi næsen hjemad. Gennemkolde, men ganske tilfredse med os selv, og hvad vi har opnået - nemlig opmærksomhed på konflikten.
Om aftenen er jeg til møde i den lokale afdeling af Lady Chamber. Efter oplæg fra en fantastisk inspirerende lokal skrædder, Nada El-Helou, står den på kinesisk mad. Hyggeligt som altid.
6. april 2011
Onsdag. Dagen derpå det store presseopbud - så skal der tjekkes medier for omtale. Jeg lægger som sædvanligt en masse ud på min Facebook, så alle mine Facebookvenner kan følge med i konflikten.
En nyhed, der særligt fanger min interesse, er en historie på Computerworld.dk, hvor der står, at Prosa udtaler, at det ser ud til, at CSC-ledelsen endelig ser ud til at ville forhandle bare en lille smule.
Det er da positivt. Bare det nu ikke igen er den sædvanlige forhalingsteknik.
Øv, jeg er blevet syg. Er bange for, at det er halsbetændelse, og det har jeg virkelig ikke tid til lige nu. Hvor føler jeg mig sølle.
Læs 1. del:
Dagbog fra CSC-lockoutet: Jeg væmmes
Læs 2. del:
Dagbog fra CSC-ansat: Tyndslidt og nede i kælderen
