Artikel top billede

Allerede omkring årsskiftet blev Mogens Nørgaard kontaktet af CSC med spørgsmålet, om Miracle var klar til at udføre strejkeramt arbejde. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Miracle vil udføre strejkeramt arbejde for CSC

Mogens Nørgaards ansatte skal udføre det arbejde, som 400 CSC-ansatte er varslet til at nedlægge.

Opdateret: Hvis 400 CSC-ansatte skal strejke den 1. juni, så vil blandt andre ansatte hos it-selskabet Miracle udføre deres arbejde.

Dermed tages luften ud af strejkevåbenet.

Og Micracles direktør, Mogens Nørgaard, ser det hverken som manglende solidaritet eller skruebrækkeri.

"Jeg tror ikke engang, at de unge i dag ved, hvad de ord betyder. Ser man på debatten på Prosas hjemmeside, så er flere af de yngre imod strejke, mens de gamle råber op om solidaritet," siger Mogens Nørgaard.

Direktøren oplyser, at hans selskab blev kontaktet ved årsskiftet af CSC, der ville høre, om de var klar til at udføre strejkeramt arbejde.

"Og det svarede jeg ja til," siger direktøren. 

Mogens Nørgaard forklarer, at han spurgte flere af sine ansatte forinden. De havde ikke havde noget imod det.

Siden sendte han en mail ud til alle medarbejdere, hvor han gjorde det klart, at ingen vil blive tvunget til at udføre arbejdet, hvis de finder det forkert.

Ifølge Mogens Nørgaard har en medarbejder været dybt uenig med direktøren i hans holdninger til konflikten. 

Miracle-direktøren sagde primært ja, fordi han ville opfylde kundernes behov.

"Og CSC er en kunde," fastslår han.

Arbejder hjemme ved blokade

Derudover forklarer han, at hvis han mente, der var noget uetisk i det, så ville han ikke. Men direktøren har ikke meget til overs for konflikten.

"Så længe det bare er det sædvanlige pis med mere i løn," siger Mogens Nørgaard.

Han tager i øvrigt en mulig blokade af selskabet stille og roligt.

"Det er jo godt, at der findes hjemmearbejdspladser og lignende. Så det skal være en omfattende blokade," siger Mogens Nørgaard.

I går skrev Computerworld, hvordan CSC-direktør Carsten Lind fortalte om et beredskab, men han ville ikke røbe hvilke virksomheder, der skulle tage over.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere