Læs også:
Efter enorme investeringer: Nu er WiMax en død sild
ButlerNetworks har ikke gjort sig særligt bemærket i offentligheden de seneste år.
Da konferencen easyFairs ICT løb af stablen i Øksnehallen i 2007, kunne man ellers læse i Computerworld, at "ButlerNetworks tiltrækker mange messedeltageres øjne takket være to uniformerede, unge kvinder (se foto)".
Men der skal mere end unge kvinder til, for forretningen er ikke ligefrem sexet i sig selv.
Selskabet leverer trådløse løsninger via sit eget net til partnere på teknologier som WiMAX, Flash-OFDM, Fixed Wireless Access (FWA) med videre.
"Det er rigtigt, at vi ikke er en sexet forretning, når man ser det i lyset af, hvor megen presseomtale vi får, men det er nu engang det lod, man har, når man er grossist og laver og driver løsninger bagved andre," siger administrerende direktør Søren Støvring-Hallsson fra Butlernetworks.
Kommentaren faldt for nylig, da teleanalytiker John Strand udtalte, at selskabet grundet dårlige investeringer var mere værd i skrotpræmie.
Det kan du læse mere om her.
Gæld på lille kvart milliard
Faktum er i hvert fald, at selskabets regnskabstal er blodrøde.
Igennem seks år har bundlinjen være negativ. Med et bedste resultat på minus 34 millioner kroner og værste år i 2008 på minus 116 millioner kroner.
Selskabet slæber ifølge seneste regnskab rundt på en kortfristet gæld på 120 millioner kroner og langfristet gæld på 96 millioner kroner.
Her går det godt
Men selskabet, hvis pengeinstitut i øvrigt ifølge årsrapporterne er konkursramte Amagerbanken, afviser enhver snak om krise.
Investeringer skal nok bære frugt. Alene det forhold, at udenlandske investorer år efter år putter millioner af kroner i selskabet, vidner om potentialet, mener Butlernetworks-direktøren.
"Der findes næppe nogen kapitalfonde i denne verden, der over flere år investerer i en virksomhed, uden at de har en væsentlig sikkerhed for, at den investerede kapital med et pænt overskud kommer retur, samt følger en meget klar vej og stil med investeringer og udvikling for øje," lyder hans argumentation.
Ejerne af selskabet er amerikanske Norwest Equity Partners og engelske Morienus Ventures LLP. Således repræsenterer bestyrelsesmedlemmerne i Butlernetworks, Erik Torgerson og Peter Teare, henholdsvis Norwest Equity Partners og Morienus Ventures LLP.
Brud med Zibrandtsen fra Vordingborg
De udenlandske investorer har været med længe, selv om selskabet først bliver født omkring år 2000.
På det tidspunkt sidder Niels Zibrandtsen fra Vordingborg, og i en kort periode Lisbeth Neel Zibrandtsen, i bestyrelsen.
Men Niels Zibrandtsen trækker sig i 2003.
Paradoksalt nok går Niels Zibrandtsen kort efter ind i bestyrelsen for selskabets Global Connect A/S, der i dag har en egenkapital på en halv milliard kroner. Det er efter overskud efter skat på i alt 315,3 millioner kroner siden år 2005.
Resultaterne hos Global Connect, der altså står i skærende kontrast til Butlernetworks, bliver opnået ved at satse på opbygningen af fiberoptiske netværk.
I dag dækker Global Connect via et 10.000 kilometer langt højhastighedsnetværk hele Danmark, Nordtyskland og
dele af Sverige.
Henter TDC-mand
Tilbage hos ButlerNetworks henter man i 2005 det daværende IT Factory bestyrelsesmedlem, Henning Børgensen, til formandsstolen i bestyrelsen.
Han skal med sin TDC-baggrund opbygge en indirekte salgskanal til små og mellemstore virksomheder.
Optimismen er på dette tidspunkt stor hos både Henning Børgensen og Søren Støvring-Hallsson.
"Tonsvis" af firmaer er klar til den type teknologi, som Butlernetworks har, forklarer Henning Børgensen i 2005.
Og selvom Søren Støvring-Hallsson må præsentere et underskud før skat på næsten 35 millioner kroner for året 2004, har også han stor tro på fremtiden.
"Der vil stadig gå et til to år, før vi har et reelt plus på bundlinjen, men allerede i år når vi overskud på driften," siger han dengang.
Jublen er ligeså stor som optimismen i begyndelsen af 2005, da de udenlandske ejere smider 60 millioner kroner efter selskabet.
"Det er svært at få armene ned, når ejerne tror på os på den her måde," siger Søren Støvring-Hallsson i 2005.
Overhalet indenom?
To år går. Vi skriver nu 2007. Søren Støvring-Hallsson må igen præsentere et underskud for regnskabsåret 2006.
Denne gang på omkring minus 50 millioner kroner. Men han har fortsat optimismen helt i top.
"Målet er, at vi inden for nogle år skal nå et positivt resultat, men vores resultat påvirkes jo af, at vi har udbygget vores net meget kraftigt de seneste par år. Det er klart, at det koster noget, men når man så har lavet den udbygning, går det relativt hurtigt med at få nye kunder," siger Søren Støvring-Hallsson i 2007.
Nu begynder de første spekulationer, om hvorvidt Butlernetworks-projektet egentlig er blevet overhalet indenom.
For siden grundlæggelsen i 2000 har bredbåndsindustrien udviklet sig kolossalt.
Priserne på ADSL-bredbånd er faldet og hastighederne er tilsvarende drønet i vejret. Desuden er elselskabernes fibersatsninger ved at kunne se og mærkes - særligt på erhvervssegment-siden.
Men Søren Støvring-Hallsson er ikke bange for, at virksomhedens millioninvesteringer skal vise sig at være forgæves.
Revisor tager sågar forbehold
Butlernetworks må dog i 2007 sluge en gevaldig bet. Selskabets egen revisor, Deiloitte, underkender således skatteaktiver for 59 millioner kroner.
"Vi tager forbehold for værdiansættelsen af de udskudte skatteaktiver, der i balancen er indregnet med 59,0 mio.kr." står der i årsrapporten for ButlerNetworks.
"De udskudte skatteaktiver er efter vores opfattelse værdiansat 59,0 mio.kr. for højt, idet selskabet ikke har kunnet fremlægge overbevisende dokumentation for, at det er tilstrækkeligt sandsynligt, at selskabet inden for en overskuelig fremtid med de nuværende planer for selskabet kan generere tilstrækkelige fremtidige skattepligtige overskud til at udnytte de i årsrapporten for 2007 indregnede udskudte skatteaktiver."
Eller sagt på en lidt mere ligeud facon: Ikke engang selskabets egen revisor tror på indtægter for selskabet inden for overskuelig fremtid.
I forhold til regnskabstallene er konklusionen klar:
"Det er således vores vurdering, at årets resultat og egenkapital er overvurderet med 59,0 mio.kr." slutter revisoren sit forbehold.
De to følgende år undlader selskabet dog at lave samme nummer.
Til gengæld bliver tallene på bundlinjen ikke meget bedre. I 2008 lyder underskuddet på 116 millioner kroner. Og er det værste i selskabets historie.
Og gælden er kravlet op på en lille kvart milliard kroner i 2009-regnskabet.
Vigtigt dansk banklån
Selvom de udenlandske investorer garanterer for banklånene, så skal et vigtigt dansk banklån fornys i maj 2011, fremgår det af selskabets 2009-regnskab.
Lånerammen bliver i 2007 forhøjet fra 25 millioner kroner til 50 millioner kroner. Og det er de 50 millioner kroner, der skal fornyes.
Administrerende direktør Søren Støvring-Hallsson erkender i dag, at det er vigtigt, at det danske banklån kommer hjem, men lægger ikke mere i det.
"Erhvervslån genforhandles altid en gang om året eller oftere. Det er også tilfældet for vores lån," siger Søren Støvring-Hallsson.
Direktøren oplyser, at lånet genforhandles på baggrund af udkast til årsregnskab.
"Genforhandling vil begynde, så snart der foreligger et udkast til årsregnskab. Her vil vilkårene blive fastlagt," siger direktøren, der i øvrigt ikke vil oplyse, hvilken dansk bank der er tale om.
"Selvfølgelig er en genforhandling af en låneaftale på 50 millioner kroner vigtig for enhver virksomhed. Det er der intet nyt i," siger han.
Søren Støvring-Hallsson oplyser, at låneaftalen er blevet forlænget hvert år siden 2006 "uden problemer".
Så konklusionen er, at direktøren tager situationen roligt.
"Det er bestemt ikke noget, som jeg ligger søvnløs over om natten," siger Søren Støvring-Hallsson.
For nylig meddelte direktøren, at han havde fået tilsagn fra selskabets investorer om at få tilført et to-cifret millionbeløb.
I samme omgang afviste Søren Støvring-Hallsson blankt en professors vurdering af, at man skal være tilbageholdende med at skyde penge i selskabet på grund af dets elendige økonomi.
Om de nye udenlandske millioner vil give WiMAX-selskabet sorte tal på bundlinjen og grund til at hive nye uniformerede kvinder frem, vil kun fremtiden vise.
