Artikel top billede

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem

120 danske CSC-ansatte er lockoutet fra virksomheden fra onsdag morgen. Strejke kan være under opsejling. Ansatte raser over udsigt til ringere forhold.

Læs også: CSC-konflikten er gammeldags og skadelig for alle.

Efter seks timers forhandlinger i aftes måtte forhandlerne fra it-fagforeningen Prosa og it-virksomheden CSC smide håndklædet i ringen.

Det betyder, at 120 CSC-ansatte bliver lockoutet fra virksomheden med omgående virkning.

De 120 ansatte måtte tirsdag eftermiddag aflevere deres adgangskort, parkeringtilladelser og arbejdscomputere til CSC.

Samtidig spærrede CSC de ansattes adgang til firmamail og de øvrige it-systemer. Det kan du læse mere om her.

Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa, meddeler til Computerworld, at parterne efter hendes mening ikke kunne blive enige om de emner, der hele tiden har været stridspunkter i konflikten.

De er ifølge hende:

- Fjernelse af tryghedsaftalen, der blandt andet sikrer de ansatte kompensation, hvis de bliver fyret.

- Indførelse af funktionsløn, så det bliver ok at arbejde op til 45 timer i gennemsnit over otte uger uden lønkompensation.

- Nedsættelse af lønnen med 10 procent.

- Øget arbejdstid som følge af nye regler om pauser, fridage og seniorordninger.

- Individuel løn og dermed bortskaffelse af skalaløn og automatisk lønregulering.

Matche konkurrenter

CSC, der har røde regnskaber, ønsker de Prosa-organiserede medarbejdere ned i løn og op i arbejdstid for at kunne matche niveauet hos konkurrenterne. Det har direktør Carsten Lind tidligere fortalt Computerworld.

CSC har tidligere meddelt, at selskabet ønsker en løsning uden konflikt.

Fagforbundet peger på, at årsagen til, at CSC's medarbejdere er dyrere end konkurrenternes, skyldes konkurrenternes dårligere arbejdsforhold og mangel på generelle overenskomster.

At konflikten er indædt understreges af, at de 120 CSC-ansatte har fået besked på at aflevere de ting, som de har købt på virksomhedens bruttoløns-ordning - primært computerudstyr og medarbejderbredbånd.

Oprindeligt udstedte CSC et lockout-varsel på 136 ansatte, men det tal er nu justeret til 120 medarbejdere. En del af de udpegede var enten ikke organiseret eller arbejdede i job, som er beskyttet mod konflikt.

Prosa har endnu ikke afsendt andet strejkevarsel, men det kan være på trapperne. I givet fald kan det komme til at betyde, at flere hundrede Prosa-medlemmer hos CSC bliver sendt i strejke.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra CSC-direktør Carsten Lind.

Læs også:
CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt

CSC-ansatte opruster til konflikt

CSC-direktør: Derfor varsler jeg lockout af ansatte

CSC varsler lockout af 136 ansatte

Sådan vil CSC male røde bundlinjer sorte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere