Artikel top billede

Din næste Nokia-mobil kan blive låst til Microsoft

ComputerViews: Din næste Nokiatelefon kan meget vel komme til at køre på Microsoft-software. Nokia og Microsoft pønser på at blive det næste stærke makkerpar på mobilscenen. Se her hvorfor.

Læs også: Nokia-chef: Vi står på afgrundens rand.

ComputerViews: Nokia kæmper for at holde skruen i vandet, og Microsoft vil gerne have en solid platform til selskabets nye smartphone-styresystem, Windows Phone 7, så hvorfor har de to selskaber ikke for længst fundet sammen?

Det store spørgsmål kan besvares meget simpelt: De arbejder på sagen.

De to selskabers match er oplagt i den nuværende konkurrencesituation, hvor Googles Android og Apple med iPhone er de oplagte valg på det fremadbrusende marked for smartphones.

Nokia har ekspertisen på hardware og en solid markeds-platform, men mangler et slagkraftigt bud på software-området.
Og Microsoft har Windows Phone 7-styresystemet, som er målrettet erhvervsbrugeren, som Nokia har fat i, men mangler en solid hardware-platform.

Hertil kommer, at Nokias nye topchef, den altid offensive og aldeles usentimentale canadier, Stephen Elop, kender både Microsoft og Steve Ballmer i detaljer fra sin tidligere toppost som øverste chef for Microsofts stærkt lukrative erhvervsdivision.

Du kan læse mere om Stephen Elops syn på verden her.

Wall Street: Fed ide
Ideen om et partnerskab mellem de to selskaber diskuteres for tiden på Wall Street i New York. Og her kan man lide tanken. I hvert fald er Nokia-aktien steget fire procent, efter spekulationerne om et muligt samarbejde mellem de to selskaber begyndte at florere.

På fredag vil Stephen Elop holde en tale for en række investorer og analytikere.

Her kan det meget vel være, at hovedemnet bliver et nyt mobilt partnerskab mellem Microsoft og Nokia.

Nokia har da også i den grad brug for en frisk begyndelse.

Det finske selskab har traditionelt satset målrettet på egen-udviklet software, hvilket har været en succesrig strategi tidligere, hvor det har været hardwaren - og ikke softwaren - der har drevet efterspørgslen.

I dag er det lige omvendt, hvilket du kan læse mere om her.

Symbian får baghjul

På markedet for smartphones har Nokia investeret meget store summer i styresystemet Symbian, som selskabet har satset stort på.

Symbian har dog i de senere år tabt store markedsandele til de tre frembrusende på området, Android, BlackBerry og iPhone.

Situationen kan snart blive kritisk for Nokia, der derfor er på udkig efter en ekstern leverandør af et slagkraftigt styresystem med et bredere sigte end Symbian (og MeeGo).

Tidligere har der været spekulationer om, at Nokia kiggede på Android.

Problemet med Android ville imidlertid være, at Nokia i så fald blot ville blive én af en lang række leverandører, hvilket ville kunne udvaske Nokias brand.

Windows Phone 7 ligger imidlertid til højrebenet, fordi også Microsoft er sulten efter en solid partner og forbindes endnu ikke med nogen specifik hardware-leverandør.

Holde rivalen ude fra markedet

Selv om Microsoft har aftaler med hardware-partnere som Samsung og HTC halter salget af Windows-telefoner fortsat lang bagefter konkurrenterne.

Her kan Nokias volumen hjælpe med til et gennembrud.

Nokia kan se, at der er masser af uudnyttet potentiale i Windows Phone 7 og kan se fordele i at blive det selskab, der får ekslusiv-rettigheder til styresystemet.

Microsoft vil til gengæld få ekslusive rettigheder til et satsningsområde for verdens (fortsat) største mobil-producent. Som desuden kommer til at garantere, at det vil holde Android ude af dets telefoner.

Og samtidig sigter både Windows Phone 7 og Nokia med et vist held efter erhvervsbrugeren.

Aftalen er med andre ord helt oplagt som en win-win. På fredag vil vi vide mere.

Læs også: Nokia-chef: Vi står på afgrundens rand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere