Succesramt it-distributør sælges videre

It-distributøren EET Nordic, som hidtil har været ejet af kapitalfonden Capidea, er blevet solgt videre til den svenske kapitalfond Alipes.

Artikel top billede

"Vi er blevet solgt, men både ledelse og medarbejderstaben fortsætter uændret," siger John Thomas, koncerndirektør, EET Nordic Group.

For tredje gang siden 1999 er it-distributøren EET Nordic blevet overtaget af en kapitalfond.

Denne gang er køberen den svenske kapitalfond Alipes, som ejes af Ikea-selskaberne Inter Ikea og Ikano samt investeringsvirksomheden Catella.

Sælger er Capidea, som selv overtog EET fra CVC Capital Partners tilbage i 1999.

Ifølge det centrale virksomhedsregister er EET's koncerndirektør John Thomas rykket ud og ind flere EET-relaterede bestyrelser og direktioner, men de mange ændringer er kun på papiret, forsikrer koncerndirektøren.

"Ledelsesmæssigt er der ingen forandringer 'what so ever', siger John Thomas.

Overskud otte år i rap

EET Nordic Group er en pan-europæisk nichedistributør af komponenter og reservedele. De sidste otte år i rap har selskabet forbedret indtjeningen og gennemført
adskillige opkøb.

"Tjekkiet, hvor vi åbnede i november sidste år, udvikler sig rigtig godt, og det gør vores ret nye forretning i Østrig også," siger John Thomas.
 
Koncernen er repræsenteret med kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Frankrig, Italien, Holland, Tyskland, Spanien, Polen, Schweiz, Portugal, Belgien, Tjekkiet, Østrig og Storbritannien.

Koncernens nettoresultat efter skat er steget fra seks millioner kroner til 34 millioner fra 2008/09 til 2009/10, og driftsresultatet er lige knap fordoblet til 75 millioner kroner.

"Vi er meget glade og tilfredse. 75 millioner på driften er et fantastisk resultat og et godt udgangspunkt for at fortsætte vores ekspansion rundt om i Europa," siger John Thomas.

Hvor meget Alipes har betalt for EET-koncernen oplyses ikke, men Dagbladet Børsen vurderer, at Capidea formentlig har fået mellem 350 og 550 millioner kroner for it-distributøren.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S