Artikel top billede

Erik Damgaard: På vej tilbage mod tinderne

Erik Damgaards drøm om at vende tilbage til it-verdenen kan blive lang, men er ikke umulig, vurderer en professor i aktiehandel.

Læs også: Sådan kan Erik Damgaard vinde sit it-ry tilbage.

Ifølge Berlingske Tidende har den tidligere Navision-milliardær et helt nyt it-projekt på tegnebrættet.

Erik Damgaard har gennem de seneste år udviklet en platform til handel med valuta og aktier.

Foreløbig er der kun kommet ganske få oplysninger om selve systemet, men Erik Damgaard siger ifølge Berlingske Tidende, at systemet er beregnet til robot-handel, også kaldet algoritme-trading.

Ud fra fastsatte indikatorer og historiske data fra aktiemarkedet kan systemet automatisere handelsprocesserne.

Erik Damgaard vil levere platformen, hvor aktiehandleren så selv konstruerer de algoritmer, som vedkommende vil handle efter.

Kendt siden 80'erne

Ifølge Søren Hvidkjær, der er professor på CBS og specialist i finansiering og aktiemarkedet, har denne automatisering af aktiehandlerne fundet sted i mange år.

"Jeg kender ikke den omtalte løsning og kan derfor kun kommentere på automatiseringen som generel måde at handle aktier på," siger Søren Hvidkjær.

"Algoritme-handel er basalt set bare en computerhandel, der afvikles efter bestemte modeller, og det begreb har man kendt siden 80'erne," siger han.

"Det er en meget populær måde at handle på specielt til det, man kalder højfrekvente handler, hvor aktier handles over meget kort tid. Sådanne teknologier er eksempelvis inde over op mod to tredjedele af alle handler på Nasdaq," siger han.

"Helt generelt er der således en meget høj grad af automatisering i dagens aktiehandler."

Måske et fundament

Den populære handelsform giver måske et fundament, som Erik Damgaards løsning kan bygges på.

"Det handler meget om hastighed, og vi er derhenne, hvor afstanden til handelsstedet er af betydning, fordi man kun kan operere med lysets hastighed," siger Søren Hvidkjær.

"Der findes handelsløsninger i dag, men hvis der er tale om en god infrastruktur, der er nem at bruge, og hvor handlen kan eksekveres hurtigt, vil jeg ikke udelukke, at en ny platform kan blive en succes," vurderer han.

"Men den skal skabe nye muligheder for investorerne."

Læs også: Sådan kan Erik Damgaard vinde sit it-ry tilbage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere