Artikel top billede

WiMAX bliver dobbelt så stærkt og hurtigt

Standarden 802.16m vil give hurtigere dataoverførsel og bedre sikkerhed for brugerne.

Computerworld News Service: En opdatering til en hurtigere, sikrere og mere strømeffektiv standard til den trådløse netværksteknologi WiMAX vil blive endeligt godkendt og komme på markedet inden for et år, oplyser branchefolk i dag, mandag.

En international komité med den opgave at udvikle WiMAX vil nå frem til den endelige version af standarden IEEE 802.16m i marts efter tekniske møder i Taipei i denne uge. Standarden vil blive taget i brug sidst på året eller i starten af 2012.

Den endelige godkendelse af 802.16m vil gøre det muligt for producenterne at præinstallere standarden, der ikke helt kvalificerer som 4G, der kan fungere ved en frekvens på 20 megahertz, hvilket er dobbelt så højt som den eksisterende 802.16e.

Det bliver således muligt for signalerne at bære dobbelt så megen netværkstrafik, der er steget kraftigt på grund af udbredelsen af smartphones og andre håndholdte enheder.

"Ved at fordoble båndbredden kan man selvfølgelig have at gøre med langt mere intensive datamængder," siger Rakesh Taori, der er viceformand for 802.16-arbejdsgruppen under brancheforeningen IEEE.

Prisen stabil for almindelige brugere

Den opdaterede standard, som har været under udvikling i fem år, vil også øge sikkerheden for brugerne og heriblandt beskytte deres geografiske placering, tilføjer Taori. Den vil også hjælpe smartphones til at spare på strømmen, når de ikke bruges, siger han.

Smartphones og enhver anden form for computer inklusiv tablet-pc'er kan anvende 802.16m. Opdateringen vil stadig være kompatibel med 802.16e, som så dagens lys i 2005.

Den nye standard bør ikke øge prisen for almindelige brugeres dataabonnementer, da teleselskaberne alligevel vil bruge den til at øge hastigheden i deres netværk, siger han.

Taiwans statsfinansierede Industrial Technology Research Institute arbejder på måder at levere 802.16m til de 10 lokale virksomheder med interesse i WiMAX, siger Song Ting-chen, der er ingeniør i instituttet. Mulige aftagere er Acer, HTC og Foxconn, fortæller Song.

"På den måde vil vi kunne konkurrere i forhold til patenter eller vores produktion," siger han. "Nogle af vores bidrag er allerede blevet accepteret af de internationale markeder."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere