Google retter sms-fejl i Android

Der er fundet to fejl i sms-applikationen i Android, der snarest vil blive rettet af Google, som indtil da giver et par råd til at forhindre, at fejlene får nogen konsekvens.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Hvis du som Android-bruger har troet, at det har været dine egne tykke fingre, der en gang i mellem har sendt en sms til den forkerte modtager, så kan du nu muligvis i stedet lægge skylden på Googles skuldre.

Virksomheden anerkendte torsdag, at sms'er fra tid til anden kan blive sendt til den forkerte modtager på grund af fejl i styresystemet. Google oplyste samtidigt at have fundet et andet problem og virksomheden vil udsende rettelser af begge problemer snarest.

"Nogle brugere har rapporteret, at deres sms-beskeder sendes til forkerte modtagere," skriver Android-projektmedlem Nick Kralevich i en kommentar til fejlrapporten for problemet. Det tog os lidt tid at reproducere problemet, da det tilsyneladende kun sker meget sjældent. Alligevel er det nu lykkedes os både at reproducere det og udvikle en rettelse, som vi vil udrulle."

Fejlrapporten blev udfyldt i juni som emne 9392 på Googles Android-projektsider, men i sidste uge begyndte der pludseligt at komme mange flere kommentarer til den.

Nogle kommentarskrivere på forummet giver udtryk for det synspunkt, det blot var et lille antal folk, der blev ved at klage over fejlen, og anklager dem for at spamme forummet med ensformige, øretæveindbydende kommentarer.

Google oplyser, at virksomheden også vil rette en anden fejl, der er blevet opdaget i samme forbindelse, hvor brugerne i sjældne tilfælde får vist en anden sms i meddelelses-app'en, end den de forsøgte at åbne.

"Vi tror ikke, at der er mange brugere, der rammes af denne fejl, men vi har udviklet en rettelse, som vi forbereder at udrulle," skriver Kralevich. "At dobbelttjekke den viste besked, før man sender den, vil selvfølgelig forhindre, at sms'er sendes til forkerte modtagere. I test i forbindelse med denne fejl fandt vi ud af, at der er en højere sandsynlighed for, at det sker, hvis man går ind i en besked, før meddelelses-app'en er fuldt ud indlæst, så vi anbefaler at vente på, at alle elementer er indlæst, før man klikker på den besked, man ønsker at få vist."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S